7.2 C
Copenhagen
12 november 2024

Spider-Man: Shattered Dimensions

Published:

Spidey er tilbage i et nyt spil; Spider-Man: Shattered Dimensions og det er tydeligt at den Canadiske udvikler Beenox har lagt meget arbejde i spillet for at gøre det attraktivt for fans af både tegneserier og actionspil. Der er nemlig tale om et af de bedste Spider-Man spil nogensinde, dog uden helt at komme på niveau med de bedste i genren.
 
Spider-Man har siden Stan Lee skabte ham i 1962 udviklet sig til at være en af de mest populære superhelte gennem tiderne. Udover at være Marvels største flagskib, er spider-man et ikon, hvis popularitet synes at stå stærkere end nogensinde, og transcenderer adskillige medier fra de klassiske tegneserier, til utallige tegnefilm og serier, til de store Blockbuster film med Tobey Maguire som Spider-man og nu også snart som Broadway musical med musik af selveste Bono og U2.  
Spilindustrien har selvfølgelig også taget den populære superhelt under kærlig behandling, hvilket har resulteret spil til mange forskellige konsoller, startende med Atari 2600’s Spider-Man for 28 år siden. Siden er der udkommet over 50 spil med Spider-Man, både i hovedrollen eks. (Spider-Man: The Video Game fra 1990), (Spider-Man fra 2000) og (Spider-Man: Web of Shadows fra 2008) eller som en bifigur (Marvel vs. Capcom fra 1999) og (Marvel: Ultimate Alliance fra 2006).
 
I Shattered Dimensions er den onde Mysterio på jagt efter en guddommelig stentavle, der vil kunne gøre ham til verdens mægtigste illusionist, et forehavende der naturligvis vil have katastrofale følger, og det er op til Spider-Man at stoppe ham. Stentavlen er dog spredt i flere stykker, ikke kun forskellige steder, men i forskellige dimensioner. Vi får således lov til at spille som Spider-Man i fire forskellige udgaver: Amazing Spider-Man, Ultimate Spider-Man, Noir Spidey og Spider-Man 2099, hver med deres unikke evner og specielle kræfter samt et helt unikt visuelt udtryk. Og som en ekstra appelsin i turbanen, er det forskellige skuespillere der lægger stemme til hver af de fire udgaver af Spidey, og ja fans! Det ER alle fire skuespillere der før har lagt stemmer til edderkoppen i forskellige udgaver af de animerede serier, og det er i den grad med til at løfte spillet og gøre vores helt mere levende.
 
Beenox har droppet den store åbne verden og de mange små missioner (efter GTA modellen), som ellers har været standard i de seneste Spider-Man spil, og erstattet den med 12 forholdsvis lineære baner, der til gengæld byder på ganske varierede omgivelser, fjender samt 15 små frivillige opgaver, der hvis de løses giver points der kan bruges til at opgradere vores helts evner. Det er en rigtig god idé at skrotte sandkasse universet, da det i disse spil virkede lidt tomt og kedeligt, og Beenox har i stedet brugt kræfterne på nogle, til tider, spektakulære banedesigns og nogle interessante og veldesignede bosskampe. Derudover byder de fire dimensioner på ret forskellige visuelt design, og måde hvorpå man styre Spider-Man, f.eks. er Noir dimensionen baseret på, at man kan snige sig rundt uden at blive opdaget, og neutraliserer fjenderne ved Stealth angreb.
 
Når Shattered Dimensions ikke når helt øverst på karakterskalaen skyldes det først og fremmest at plottet er for tyndt, Mysterio skal stoppes, Spidey jagter ham gennem forskellige baner, bekæmper en boss og får et stykke af stentavlen, det er stort set det. Der er yderligere nogle irritations momenter med kameraet, der til tider gør det svært at orienterer sig. Men i det store hele er der tale om et yderst velfungerende og underholdene actionspil, som fans af Spider-Man ikke må snyde sig selv for.

Related articles

spot_img

Recent articles

spot_img