Lad nu være med at rulle ned i bunden af anmeldelsen, som en hurtig genvej til facittet. Hvor mange stjerner spillet har fået, er ikke altid det vigtigste. Det vigtigste er at vide, om spillet er noget for dig. Og det ved du kun ved at læse hele anmeldelsen. For Hohokum er et spil uden for kategori, nok nærmere defineret som et minimalistisk “kunst-spil” med elementer af målsatte opgaver, udforskning og fri leg. Så er det noget for dig?
Sonys side-geschäft, Santa Monica, har åbenbart sat det som deres ypperst mål at være distributør for eksperimentelle spil-projekter og åbne markedet for nytænkende indie-spil. Huset har tidligere bragt Sony-eksklusive værker til markedet, så som Flower, Journey, Datura, og The Unfinished Swan. Kort sagt; spil der ikke er som de andre. Hohokum er udtænkt at den engelske kunstner Richard Hogg (find hans værker på h099.com), hvis æstetiske og farverige streg er tydeligt fremtrædende i dette lille hygge-spil.
“Er jeg i gang nu…?” var min første tanke. Hohokum er et underforklaret spil hvor man skal føle sig frem, bruge sin intuition og selv studere konteksten. Her er ingen hjælp, ingen forklaringer og ingen vejviser. Som “spiller” styrer du en farvet streg med et øje for enden, som skifter kulør afhængigt af hvilken vej du styrer. Omverdenen består af minimalistiske cirkler og mønstre, som reagerer på kontakt med den svævende streg, og jeg opdager portaler som kan aktiveres og åbne vejen ud til andre kulørte verdener.
Du ved det ikke fra starten af, men målsætningen i Hohokum er at løse en opgave i hver verden, som gør at en ny levende streg slippes fri. Opgaven er kamufleret og aldrig gentaget. Det er op til spilleren at finde ud af hvad der skal gøres, eller nærmere: Hvad føles rigtigt og skaber en positiv proces. I en verden foregår for eksempel et bryllup, og du skal påvirke brylluppets fremdrift. Først skal klokken ringes, så skal gæsterne hver have et glas vin, så skal de feste og danse, så skal der være fyrværkeri, osv. Formidlingen er subtil, så det er bare om at prøve sig frem.
Men, du kan også bare flyve rundt, udforske verdenen, lave mønstre, flyve ind i ting, se hvad der sker, nyde den behagelige musik og betagende æstetik. Der er masser af charme og uforpligtende leg i Hohokum. Nok til at det knap nok er et spil. Ikke desto mindre er grænsen mellem kunstværker og videospil atter så tilstrækkeligt udfordret, at stivnakkerne på de støvede museer burde invitere Hohokum ind i udstillingen. For Hohokum repræsenterer spil som en eksperimentel kunstart. Ikke som en økonomisk funderet underholdningsmedie.
Så har du næse for det anderledes og ikke hænger dig for meget i grublende gameplay, taktik og tunge kalorier, så er Hohokum en letvægtig zenoplevelse, der minder os om, at spil også handler om at lege.
Hohokum er cross buy, kompatibelt med PS3, PS3 og Vita. Det anvender cloud save, så dit fremskridt bliver gemt på tværs af alle konsoller. Jeg testede primært spillet på Vita, hvilket var den mest passende konsol til spillets casual koncept, men de forlængede loade-tider forringede flowet en anelse.
