Efter en pause fra Final Fantasy XIII 2 er Lightning tilbage i hovedrollen, der er gået 500 år siden begivenhederne i XIII 2, og verden er indhyllet i Chaos og kun en mindre øgruppe kaldet Nova Chrysalia står tilbage – enden nærmere sig med hastige skridt. Lightning, der i et sidste desperat forsøg på at blive genforenet med søsteren Sarah, har indgået en pagt med Guden Bhunivelze. Hun har 13 dage til at redde så mange sjæle som muligt før verden går under.
Under overfladen er Lightning Returns: Final Fantasy XIII et langt mere action orienteret spil end begge sine forgængere, væk er de turbaserede kampe og ’party members’. For første gang i noget Final Fantasy spil er vi overladt med kun én karakter, men til gengæld kan Lightning udstyres med forskellige ’Skematics’ der i bund og grund er dragter med forskellige egenskaber. Disse kan selvfølgelig ændres og optimeres i det uendelige, og man kan skifte mellem dem i kampens hede, så de i princippet gør det ud for forskellige karakter arketyper, som det var tilfældet med ’paradime skift’ i Final Fantasy XIII.
Ændringerne følges til dørs af et tidsstyringssystem også ligger lagt fra Final Fantasy ånden. Jeg må indrømme at jeg var meget skeptisk da jeg læste om denne beslutning, og tænkte, nu har de da fået fjernet alt vi kender og elsker ved Final Fantasy, for netop det at give sig tid til at udforske og gå på eventyr, i sit eget tempo, er da om noget essensen af Final Fantasy. Jeg ved ikke hvem hos Square Enix der tog denne beslutning, men det må have krævet ’balls’ af episke dimensioner.
De første timer i selskab med spillet kræver også toldmodighed og tilvænning, men efter noget tid (ironisk nok) er det som om stress faktorer aftager, og tidspresset tilføjer et element af strategi og planlægning jeg i hvert fald synes er spændende og nytænkende.
Det skal siges, at der findes forskellige metoder til at forlænge Lightnings ophold i Nova Chrysalia, bl.a. ved at bruge en magi der fryser tiden momenttalt, samt muligheder for at optjene ekstra dage ved at fuldføre nok sidemissioner. Hertil kommer muligheden for, at nå alt det du ikke nåede i første omgang i New Game+, og der er både nye sidemissioner og opgraderingsmuligheder, der slet ikke er tilgængelige i dit første gennemspil.
Spillet svageste punkt er desværre historien, og det er rigtig ærgerligt når den fylder så meget. Lightning Returns er i sagens natur en fortsættelse og det sidste kapitel i serien, men det er nærmest umuligt at finde hoved og hale i sammenhængen, og selvom jeg har spillet alle tre kapitler, er jeg stadig forvirret over begreber som fal’Cie, l’Cie og Cie’th og hvor tragisk Lightnings historie end er, så ændre det bare ikke på, at hun i bund og grund ikke er en særlig interessant eller sympatisk karakter.
Grafisk er Lightning Returns en overvejende positiv oplevelse, mellemsekvenser har altid været noget Square Enix har lagt meget arbejde og kærlighed i, og det ser også i dette spil. Alle byer, åbne landskaber og ’dungeons’ er forfriskende nye og virkelig en fryd at se på og gå på opdagelse i, selvom nogle gader, hjørner og gange hist og her ser lidt livløse og ufærdige ud. Karakterdesignet og detaljegraden hos hovedpersonerne er virkelig imponerende, mens nogle NPCs ser lidt kiksede og kluntede ud.
Musik og lydsiden er ganske som sine forgængere noget af det smukkeste ved spillet, men hvor XIII og XIII 2 mindede meget om hinanden, synes jeg Lightning Returns skiller sig markant ud, og lægger sig fint i tråd med de øvrige designbeslutninger. Musikken er komponeret af Masashi Hamauzu, og fås selvfølgelig i en 4-disc version med en samlet spilletid på over 5 timer.
Godt
Spændende kampsystem med masser af tilpasningsmuligheder
Flotte nye byer og landskaber at udforske
Mange nye ideer fra udviklerne – og de fleste virker!
Skønt soundtrack og lyddesign
Skidt
Historien er mudret, uinteressant og unødigt kompliceret, også selvom man har spillet de foregående spil
Lightning er ikke en særligt spændende eller sympatisk hovedperson
