1.4 C
Copenhagen
14 december 2024

Final Fantasy XIV: A Realm Reborn (PS4)

Published:

Final Fantasy XIV har en noget speciel historie og udviklingscyklus bag sig. Oprindeligt blev spillet udgivet helt tilbage i 2010, men efter massive tekniske problemer og negativ kritik fra fans og kritikere verden over blev spillet afviklet i 2012. Square Enix besluttede at de ikke kunne have denne fiasko siddende på sig, og Final Fantasy seriens navn, så et nyt team blev sat på at redesingne spillet fra bunden og op. Den nye udgave fik det passende navn Final Fantasy XIV: A Realm Reborn og udkom til både PC og PS3 tilbage i august 2013, og nu er spillet også klar til PS4.

A Realm Reborn3

Spillet burde komme med en advarsel ala: ”….. forvent ekstreme installations og opdaterings tider, inden spillet kan tages i brug!! Jeg havde i forvejen en mistanke om det ville tage noget tid før man kunne komme i gang, men Jesus! en omgang man skal i gennem af installationer, opdateringer, oprettelse af square-enix konto, bekræftelses mails og fanden og hans pumpestok. Har du lige købe spillet og sætter det i maskinen om aften efter børnene er lagt i seng, og tror du skal på opdagelse i et nyt Final Fantasy univers, bliver du slemt skuffet, og det bliver næppe til reel spilletid den aften, med mindre du har fri fra arbejde dagen efter. Det kan anbefales at sætte gang i installation mm. mens du går og laver mad, og derefter tjekke lidt op af og til undervejs.

Efter flere timers installation mm, er det endelig tid til at komme i gang, og dog, der er MMO-vanen tro en omfattende karakter editor på 30 trin der skal gennemgås, dette er dog noget sjovere end at glo på en installationsskærm. Der er fem forskellige racer at vælge imellem, og selvom de har deres tydelige Final Fantasy/ JRPG twist, så er det i bund og grund de klassiske rollespils arketyper som Menneske, Dværg, Elver, Orker og Rouges.

A Realm Reborn1

Når man endelig er i gang, sådan rigtig for alvor, glemmer man dog hurtigt alt om den lange opstartsproces. Det har været ventetiden værd, Final Fantasy XIV: A Realm Reborn er en utrolig smuk og indbydende verden at gå på opdagelse i, klart det flotteste og mest farverige MMO jeg har set. Efter man har brugt den først tid på at måbe over universet og dets indbyggere, melder der sig en form for hjælpeløshed der er svær at beskrive. På den ene sider er målet rimeligt klart, men på den anden side er verden så stor, og måden du kan gribe din færd gennem den på, uoverskuelig mange.

Det er nemlig ikke kun ved at slå monstre ihjel du siger i lever, der er også mulighed for at tage forskellige små opgaver, som f.eks. at samle ting i skoven og tilberede dem, eller bringe vare fra en by til en anden hvor efterspørgslen er stor. Der er en rigtig god balance mellem risk/reward, så der skal samles rigtig mange potions i skoven, før det kan måle sig med at nedlægge et monster der lige er en tand stærkere end dig selv.

Selve kampsystemet er ret traditionelt, og bør være intuitivt for de fleste MMO veteraner, for alle andre vil det tage lidt tid og tilvænning, men både måde at skift klasse på og muligheden for at bringe din chocobo med i kamp gør det hele meget nemmere, specielt for dem der gerne vil spille alene.

A Realm Reborn2

Det kan være ret kompliceret at styre hele herligheden med de begrænsninger der nu engang er ved en kontroller, men Square-Enix har gjort det nemt for PS4 brugerne at tilslutte mus og keyboard, det er dejligt at muligheden er der, specielt for dem der gerne vil agerer socialt med medspillere, men det tager selvfølgelig noget af charmen ved at sidde i sofaen med sin kontroller.

Final Fantasy XIV: A Realm Reborn er først og fremmest en kærlighedserklæring til Final Fantasy fans i MMO format, der er henvisninger til navne og steder fra stor set alle spil i serien, og hvor du end befinder dig i Eorzeas forunderlige verden, er du ikke i tvivl om at det er et Final Fantasy spil du har gang i. Historien er overraskende velskrevet for et MMO, om end ikke sindsoprivende, så er der rigeligt med twist og overraskelser undervejs, og man er oprigtigt engageret i den, selvom det selvfølgelig tager lidt tid for den for alvor at komme i omdrejninger.

Der skulle en forlænget weekend til før jeg for alvor fik rykket nogle steder i spillet, men så er det altså også en meget komplet og altopslugende opleves, der føles utrolig tilfredsstillende.

Godt

Fortryllende univers med farverige karakterer og omgivelser.
Frihed til at angribe verden efter den stil der passer dig bedst.
Chocobos og class systemet giver en unik tilgang til kampene.

Skidt

Ikke alle historiesekvenser har stemmeskuespil.
Lange installations og opdateringstider.

Related articles

spot_img

Recent articles

spot_img