The Quarry er Supermassive’s seneste spil, det er skaberne af Until Dawn og The Dark Pictures Anthology, og dem der kender en eller flere af disse titler, ved nogenlunde hvad man kan forvente. En interaktiv film, krydret med nogle QTE-sekvenser og beslutninger der kan ændre historiens gang, og i yderste konsekvens kan føre til hvem af historiens hovedpersoner der overlever eller dør. The Quarry kommer som lidt af en overraskelse, i det der har været mest fokus på næste udgivelse I The Dark Pictures Anthology, og spillet først blev annonceret I marts, altså blot to måneder før spillet lå klar til udgivelse. Der er dog tale om en positive overraskelse, da The Quarry er Supermassive’s bedste udgivelse siden Until Dawn, og på mange måder har samlet alle de erfaringer udvikleren har gjort sig gennem årene og forenet dem i denne udgivelse.

The Quarry følger en gruppe på 9 unge ”Spejerledere” ved Hackett’s Quarry der fungerer som en sommerlejer for børn. Konceptet, med at sende børn på sommerlejer, er ikke helt så udbredt i Danmark som det er i USA, så derfor er ordret spejderledere i citationstegn, da det er det nærmeste jeg tror vi kommer på konceptet på disse breddegrader. Sommersæsonen er slut, børnene har forladt området og de 9 ledere er på vej hjem efter at have pakket og ryddet op. De bliver dog ”tvunget” til at tilbringe endnu en nat i lejren – en sidste aften med fest og hygge inden sommeren er slut, ganske uvidende om, at der er ukendte trusler der lurer i skoven og mørket omkring dem.

For dem, der tidligere har spillet Supermassives titler, vil de føle sig hjemme. The Quarry er opdelt i ti kapitler, hvor hvert kapitel giver spillerne mulighed for at kontrollere forskellige karakterer. Disse sekvenser udspiller sig ofte samtidig, på forskellige lokationer og dine beslutninger kan sender dem på forskellige ruter. Personligt syntes jeg, at historien blev mere interessant, efterhånden som den udspillede sig. Den slår måske ikke helt Until Dawn, men The Quarry er uden sammenligning Supermassives næstbedste. Det, der fungerer så godt her, er dels rollebesætningen og stemmeskuespillet og dels selve mysteriet, for selvom det er klichefyldt og delvis forudsigeligt, så fungerer det godt, at der ikke blot er én morder eller én overnaturlig ting i spil men flere.

Egentligt gameplay er der dog ikke meget af i The Quarry. Når spilleren ikke ser cutscenes eller træffer beslutninger, bruges størstedelen af tiden på at udforske de omkringliggende områder, lede efter spor eller andre collectibles, og det er sådan set den samme formel som andre Supermassive titler. Forskellen er blot, at denne del fylder meget mindre end tidligere. QTE-sekvenser er også blevet meget nemmere og mindre betydningsfulde, faktisk kan man ofte misse dem helt uden straf. Udforskning og interaktivitet med verden omkring dig er der mindre af end tidligere, til gengæld er cutscenes meget mere levende og historiefortællingen skarpere. Det er ret sigende, at du i menuen har valgmuligheden for at starte et nyt spil i ”movie mode” hvor du slet ikke skal foretage dig noget, men blot se spillets historie som en lang film.

The Quarry er glimrende underholdning, og jeg har været fanget hele vejen i gennem. Desværre er der bare ikke ret meget at komme efter når du har gennemført spillet første gang. Eller det vil sig det er der faktisk, for du kan vælge at gå efter at få en anden slutning med flere eller færre der overlever natten, og der er nye scener og andre veje at gå. Der bliver sågar åbnet for en ”chapter scelect” når du har gennemført spillet, desværre betyder det, at hvis du vælger at starte fra Chapter 3, så er du fanget der, og skal spille historien færdig derfra, og her har Supermassive desværre valgt at man ikke kan springe dialog eller filmsekvenser over, så det bliver en meget langsommelig og ensformig oplevelse, at komme igennem dele af historien gentagende gange, for blot at opleve en bestemt ændring på historien, eller at udforske en anden vej du ikke gik første gang du spillede.