6.7 C
Copenhagen
29 marts 2024

J-Stars Victory VS+

Published:

Så er den ultimative manga sammensmeltning omsider landet i Europa! J-Stars Victory VS udkom i Japan tilbage i marts 2014 til PS3 og PS Vita, og er nu blevet genudgivet i Europa og USA til PS4, PS3 og Vita, under titlen J-Stars Victory VS+.

Vi har at gøre med et fighting spil, hvor man styrer sin karakter over skulderen i tredje persons perspektiv. Spillet indeholder ikke mindre end 52 karakterer, hvoraf 39 af dem er spilbare. Karaktererne kommer fra diverse forskellige japanske manga og anime serier, herunder bl.a. de let kendelige karakterer fra Dragon Ball Z, Naruto, One Piece og Bleach, til de lidt mere obskure karakterer fra eksempelvis Dr. Slump. Disse karakterer skal låses op undervejs, for point som optjenes ved at kæmpe i spillets forskellige game modes, hvilket binder helhedsoplevelsen godt sammen, og gør at lige meget hvad man laver, så har man mulighed for at låse flere farverige karakterer op undervejs.

12-j-stars-victory-vs-33

Spillet indeholder en række forskellige modes. Først og fremmest er der story mode, som ærligt talt virker en smule tamt idet historien virker som om den kun er til, for at forsøge at binde de forskellige serier sammen, uden egentligt at tage nogen som helst chancer eller forsøge sig med dramatiske plots. Hvis man dog undlader at tænke for meget over den intetsigende historie, så er kampene og gameplayet i sig selv ganske underholdende. Mere om det senere.

Efter story mode er der versus mode, som er fuldstændig standard både i singleplayer og multiplayer, man vælger en karakter, og spiller imod en modstander. Sidst er der versus mode, som er det eneste reelt nye i denne ”vestlige” genudgivelse (ud over undertekster og oversættelser) Denne gamemode går mere eller mindre bare ud på at du møder en række forudbestemte hold et efter et, og er ikke just revolutionerende, om end meget underholdende pga. kampene i sig selv.

jstars_victory_vs_game_screenshot-7

Selve gameplayet er hvor spillet for alvor skinner igennem, og hvor det sjove er at hente. Er man dog en hardcore fan af fighting spil, men ikke af de specifikke serier, så lad det være sagt med det samme, der er ikke meget at finde her, og spillet kan umuligt komme på et kompetitivt niveau, dertil er det simpelthen for simpelt og basalt. De fleste angreb kan udføres i forskellige kombinationer af trekant og firkant knapperne. Derudover har hver karakter en række special angreb (3 så vidt jeg ved) som kan udføres med rund. Ud over dette kan der blokeres og udføres specielle ”Victory” angreb, som ser utroligt flotte og farverige ud, men de kræver ikke den store præcision. Når dette er sagt så er spillet dog ganske underholdende så snart man lige vender sig til kampenes hastighed og gang, og det er spændende at lave underlige match-ups, og smadre sine modstandere med vel timede komboer og parader.

J-Stars-Victory-VS-feb-02

Spillet er en port fra PS3, og grafikken er desværre lidt derefter. Det er en meget farverig og skarp verden, og de fleste figurer står flot, om end nogle af figureres særtræk går lidt tabt i den forsimplede farvelade. Områderne man kæmper i er store, og fyldt med forskellige monumenter, bygninger, træer og lignende som kan smadres i takt med at kampene intensiveres, hvilket er en lækker feature, som klart forstærker indlevelsesevnen. Desværre virker selvsamme store områder en kende statiske og kedelige. Det er alt i alt flottere end på PS3, men ikke meget, og det kan ikke hamle op med spil dedikerede til PS4 platformen.

Alt i alt er J-Star Victory VS+ et rimeligt godt spil, specielt henvendt imod en niche af spillere som elsker manga og anime. For denne gruppe vil genkendelses værdien, karakterernes moves, stemmer og animationer i sig selv være næsten nok til at købe spillet. Dertil kommer et hæsblæsende og, om end ret basalt, gameplay som er sjovt i begrænsede mængder. For spillere der vil have en hardcore fighting oplevelse i et spil som kan spilles kompetitivt, er der desværre ikke meget at komme efter. Jeg har spillet det på PS4, og jeg kunne forestille mig at spillet ville fungere væsentligt bedre til PS Vita, idet spillenes længde og kompleksitet, eller mangel på samme, ville gøre sig rigtigt godt på en håndholdt konsol.

Related articles

spot_img

Recent articles

spot_img