9.2 C
Copenhagen
28 marts 2024

Final Fantasy X / X-2 HD Remaster

Published:

Du husker måske Final Fantasy X. Det udkom tilbage i 2001 til PS2, det var dengang et fantastisk revolutionerende RPG spil, og en episk fortsættelse til Final Fantasy spilserien (På trods af at historien intet har med de foregående spil at gøre)

Final Fantasy X var det første spil jeg for alvor fordybede mig i, og jeg gennemførte det adskillige gange. Nu, 14 år senere, er det så på tide at jeg fordyber mig i det igen, og drager til den mystiske verden Spira.

tidus-and-yuna-final-fantasy-x-game-hd-wallpaper-1920x1200-3976

Gameplayet i spillet er præcis som man kender det, både fra PS2 og den remasterede udgave til PS3 som udkom sidste år. Man styrer Tidus, Yuna, Waka og hvad de ellers hedder alle sammen, igennem Yunas pilgrimsrejse, hvor man undervejs støder ind i alskens monstre, bosser og plottwists, kort sagt alt det som et Final Fantasy spil bør indeholde. Herudover er der naturligvis også det lidt mindre kendte Final Fantasy X-2, hvor man igen følger Yuna, dog denne gang på andre missioner. Så har jeg heller ikke sagt for meget.

Det man for alvor skal bide mærke i ved denne udgivelse er grafikken(!) – for den er fantastisk! Aldrig har Spira set så godt ud. Så mange flere detaljer er pludseligt synlige, lige fra vindsuset igennem Waka’s orange hår, til de magiske partikler der eksploderer fra Lulu’s fireball magi. Baggrundene er blevet retoucheret, modellerne er blevet genskabt fra bunden og alt i alt har grafikken fået et kæmpe nyk op af, og drager til fulde nytte af Playstation 4’erens grafiske egenskaber.

HDIKKEHD

Der var visse anker ved genudgivelse til PS3. Blandt disse var at man ikke kunne vælge det originale soundtrack, og at man ikke kunne springe cutscenes over. Det første problem er blevet rettet, og man kan nu vælge det originale, og hvis jeg selv skal sige det, geniale soundtrack. Man kan dog fortsat ikke springe cutscenes over, hvilket er en kende problematisk, da de kan være flere minutter lange. Dog er det ikke noget der ødelægger oplevelsen ved spillet.

Derudover er der nogle fejl med spillets encounters. I Final Fantasy X plejede disse at være tilfældige hvilket vil sige at de kunne komme ud af det blå, hvor end man var i de forskellige områder. Der er dog efterhånden mange eksempler på at disse kampe altid kommer de samme steder hver eneste gang, hvilket tager noget af den oprindelige charme væk. Forhåbentligt er dette dog en fejl som vil blive rettet med en patch inden længe.

FINAL FANTASY X/X-2 HD Remaster_20150225153430

Overordnet set, hvis du aldrig har spillet Final Fantasy X eller X-2, og har en PlayStation 4, så køb det. Har du dog spillet spillet før, eller har du ikke en PS4, så kan du godt vente til spildet falder lidt i pris da der ikke er så meget nyt under solen. Det er dog uden tvivl den ultimative udgivelse af disse fantastiske spil, og kan klart anbefales til alle.

Et must have for Final Fantasy entusiaster!

Related articles

spot_img

Recent articles

spot_img