2.9 C
Copenhagen
11 december 2024

Anmeldelse af Dark Souls 2: Scholar of the First Sin

Published:

Dark Souls 2 udkom for lidt over to år siden. Dengang udkom spillet til PlayStation 3, Xbox 360 og PC. Sidenhen er der kommet 3 udvidelser til spillet, og spillets community lever i bedste velgående, med heftige PvP kampe, og rigeligt hjælp at hente i spillets co-op muligheder.

Dark-Souls-2-Scholar-of-the-First-Sin-Out-in-2015-for-PS4-Xbox-One-PC-PS3-Xbox-360-465785-5

Hvis du ikke i forvejen kender Dark Souls 2, så lad mig kort summere. Spillet er et fantasy action rollespil, hvor du spiller en ukendt helt der skal kæmpe sig igennem en fantasy verden, komplet med skeletter, drager, orker og hvad dertil hører. Spillet blev kendt for sin åbne verden, ugennemskuelige historie, og sidst men ikke mindst sin notoriske sværhedsgrad. Spillet handler ekstremt meget om at fejle uendeligt mange gange, indtil man til sidst bliver så god at man kan besejre de frygtindgydende bosser som spillet indeholder.

Nu genudgives spillet i en version, som er shinet noget op i forhold til den første udgivelse. Udover at grafikken i PC versionen og versionerne til Xbox One og PS4 er væsentligt forbedrede i forhold til tidligere udgivelser, så er der også en række andre nye tiltag.

Herunder kan nævnes at mange af fjenderne er blevet placeret anderledes, der er kommet nye NPC’er til, og ny lore på mange af de eksisterende items, som søger at uddybe den i forvejen meget frit fortolkelige historie i spillet. En uddybende forklaring af ændringer kan ses nedenstående:

SotFS_Details

Alle disse ændringer giver spillet et friskt pust, og cementerer at denne udgave er den ultimative, af et i forvejen fantastisk spil – Men er det nok?

Køber man spillet til PlayStation eller Xbox betaler man fuld pris, det vil altså sige i omegnen af 500 kr. Men for hvad? Et relativt gammelt spil, med en række mindre opdateringer?

Jeg testede PlayStation 4 versionen af spillet. Her er spillet oppe imod det nye Bloodborne, også udviklet af From soft som står bag Dark Souls 2: SotFS. Til det kan man kun undre sig over timingen. Hvorfor skulle folk som er i fuld gang med Bloodborne ville smide penge efter et spil de for det første formentligt allerede har, samt et spil som er ældre end det nyeste i serien? Man kan kun spekulere.

6-player-multi_sotfs

Ud over dette er der også andre besynderligheder. Bl.a. splitter man den eksisterende spillerbase, idet spillere af det originale Dark Souls 2 vil spille på andre servere, end dem med denne version. Dette synes jeg er ærgerligt, og det giver et indtryk af at man har ”efterladt” de spillere som ikke ønsker at købe en ny version af et spil de allerede ejer.

Som om det ikke er nok skal spillere til PC betale 20$ for denne version, på trods af at de i forvejen ejer Dark Souls 2 OG alle udvidelsespakkerne. De betaler med andre ord kun for at kunne bruge direct x 11 i stedet for direct x 9 som spillet kørte med før. En opdatering som mange andre spil før dem har tilbudt kvit og frit.

Dark Souls 2: Scholar of the First Sin er den definitive version af et i forvejen fantastisk godt spil. Skulle jeg anmelde spillet uden at tage priser og det ovenstående i betragtning ville det få topkarakterer, for Dark Souls 2 er et genialt og fantastisk spil på så mange niveauer. Jeg bliver dog nødt til at forholde mig til de ting jeg har beskrevet, og den snigende følelse af denne udgivelse tager visse grupper ved næsen, og derfor ender jeg på en knap så høj karakter.

Med det sagt så vil jeg dog sige, hvis du aldrig før har spillet Dark Souls 2, så tag benene over nakken og hent en kopi af Scholar of the First Sin – hvis du tør!

Related articles

spot_img

Recent articles

spot_img