Så kom det, mildest talt, ekstremt ventede spil fra CD Project Red endelig på gaden. Vi er blevet lovet ca. 200 timers underholdning i en hæsblæsende og levende verden, med flere sidequests, minigames og hunts end vi nogensinde kan nå at gennemføre. Holder de hvad de lover? Det korte svar er – Ja!
Man spiller som ”Witcheren” Geralt of Rivia. En regulær badass som er født og opvokset med et eneste formål, at jage og dræbe alskens udyr og monstre, sammen med hans medsammensvorne Witchere. Spillet starter mere eller mindre hvor 2’eren i serien slap, nemlig med at man leder efter Geralts tabte kærlighed Yennefer, og et pigebarn han har bragt op som Witcher, pigen Ciri.
Spillets hovedplot er solidt, og man føler sig investeret i Geralts søgen, som dog til tider godt kan virke en kende langtrukken, idet mange af de quests man udsættes for undervejs er fetch quests, hvor man tager til sted A, henter objekt B, eller dræber monster B, og så tager tilbage til udgangspunktet og får sin reward. Dette kunne være en seriøs anke, hvis det ikke var for den rå mængde af side quests som er tilgængelige over alt. Nogle gange kunne jeg lave en simpel ”Tag fra punkt A til punkt B” del af hovedmissionen, og før jeg vidste af det havde jeg brugt timer på vejen på at plukke bær, crafte potions, dræbe banditter og loote alt hvad jeg kunne finde i spændende grotter. The Witcher 3 har i sandhed fanget essensen af en sandkasseverden, hvor man essentielt kan gøre hvad man vil, og tage hen hvor det passer en!
Selve gameplayet er fantastisk underholde, men også ganske udfordrende hvis man ønsker det. Jeg synes selv jeg er en rimeligt rutineret RPG / Action spiller, så jeg valgte at tage spillet på dets andet sværeste sværhedsgrad – Noget jeg nåede at fortryde og forbande mange gange siden. Nu er jeg dog lige kommet igennem Bloodborne, hvilket lærte mig en helt ny form for tålmodighed med spil, så jeg kom nogenlunde redeligt igennem det, uden alt for mange smadrede genstande på stuealteret. Der er dog også en ”Only for the story” sværhedsgrad hvor det skulle være ekstremt nemt, hvis det er det man ønsker.
Man styrer Geralt fra et tredje persons perspektiv, ligesom i de foregående spil, og man bekæmper monstre ved at parere, svinge sit sværd og lave counter angreb. Alt i alt fungerer det utroligt flydende, og man føler at man bliver bedre til at styre Geralt i takt med at man også går op i level og stiger i de forskellige specialiserings træer. Derudover er der et simpelt, om end fantastisk godt, magi system. Man har nogle Signs, nogle små og hurtigt castede magier, som man kan skyde af under kampen. De har så også nogle sekundære funktioner, og man kan skifte imellem dem i realtime under kampene, hvilket skaber en fantastisk kampdynamik når man lige får rutinen.
Grafikken i spillet er intet mindre end fantastisk flot. Det er en lille nedgradering til nogle af de første lækkede videoklip som kom af spillets in-game grafik, men det betyder ikke meget da det er ufatteligt smukt at se på lige fra starten, og da spillets miljøer er meget varierede igennem spillet, og alle er designet og udført ufatteligt smukt. Alt er yderst detaljeret, lige fra blodsprøjtet når man hugger hovedet af en ”drowner” til når man kigger på Geralts skæg der dirrer i vinden (skæg som i øvrigt vokser i real-time !!!)
Jeg kan ikke andet end at give The Witcher 3 en top karakter. Det er ubeskriveligt smukt på så mange niveauer, og det har opslugt så meget af min tid. Jeg har siddet på arbejdet og tænkt på det og det har været noget nært umuligt at lægge fra mig næsten hver aften, en følelse jeg ikke har haft med et spil i meget lang tid. Det er den enorme verden der opsluger en, og går så utroligt langt for at du ikke kan andet end at leve dig ind i den. Om du har spillet de foregående Witcher spil eller ej, dette er et spil du må eje hvis du holder bare lidt af action RPG genren!
