13.6 C
Copenhagen
10 oktober 2024

Diggs Nightcrawler (PS3)

Published:

Jeg havde afskrevet Wonderbook som et bizart eksperiment, der trods en ret massiv markedsføringskampagne ved juletid, var dømt til at gå i glemmebogen sammen med andre af spilbranchens knap så heldige satsninger som SEGA’s Activator og Nintendo’s Power Glove.

Jeg røg alligevel på krogen da Elgiganten for et par uger siden havde Wonderbook: Book Of Spells til 49 kr. Og jeg endte alligevel med at blive lidt imponeret – ikke over Book of Spells spillet, der både var kort og kedeligt, men over Wonderbook tilbehøret der mod min forventning faktisk var utrolig præcis og fuld af små overraskelser.

diggs3

Diggs Nightcrawler er det blot andet spil til Sonys Wonderbook, så for dem der allerede har investeret i Wonderbook er det på høje tid, der udkommer et nyt spil der benytter teknologien.

I spillet møder vi Diggs, en klassisk detektiv, vi skal hjælpe med at opklare mysteriet om Humpty Dumpty. Det foregår primært med at, dreje, løfte, ryste, pudse eller på anden måde interagere med Wonderbook, for i modsætning til Book Of Spells foregår forbavsende lidt af styringen med Move controlleren, jeg synes det er en rigtig god beslutning, og man kan ikke andet end at imponeres første gang man drejer bogen og hele sceneriet skifter.

Det er Moonbot Studios der har udviklet spillet, og de har gjort et fint stykke arbejde dels med at udvikle spillet til netop Wonderbook, men i høj grad også med historien, animationerne og hele stemningen der på formen vis blander elementer af klassisk hårdkogt noir med humor så børn i alle aldre kan være med.

Det trækker lidt ned at spillet er så kort, spillets blot tre kapitler kan løbes igennem på blot et par timer, og sværhedsgraden er bestemt i den lette ende af skalaen. Til gengæld er prisen ganske overkommelig, cirka 200 kr. uden Wonderbook og cirka 250 kr. med.

diggs2

Konklusion:
Diggs Nightcrawler er ikke blot nyt liv til Sonys Wonderbook, det er et bedre om mere gennemarbejdet spil end Book Of Spells. Historien er kort, men fyldt med charmerende karakterer, sprudlende animationer, stemning, humor og en rigtig god udnyttelse af Wonderbook hardwaren.

Godt:
Flotte animationer, farverigt og fantasifuldt univers.
God udnyttelse af Wonderbook.
Spændende historie.

Skidt:
Hurtigt overstået.
Ikke eksisterende sværhedsgrad.

Related articles

spot_img

Recent articles

spot_img