’Dragon Ball’ blev skabt af Akira Toriyama helt tilbage i 1984, og efterfølgeren ’Dragon Ball Z’ så dagens lys i 1989. ’Dragon Ball’ er den næst mest sælgende mangaserie nogensinde (ca. 230 mio. på verdensplan), kun overgået af ’One Piece’, og er sammen med Pokemon de serier der har klaret sig bedst i vesten, og gjort manga merchandise til fast inventar på et hvert børneværelse i både USA og Europa.
Det er Namco Bandai der sidder tungt på rettighederne til Dragon Ball merchandise, herunder også spillicensen, og den har de flittigt gjort brugt af siden slutningen af 80’erne. Groft sagt kan man opdele alle Dragon Ball Z spil til dato i to kategorier, fighting og RPG. Selvom de første spil under Dragon Ball navnet var RPG spil til Nintendo 8bit maskine i 1990, så var det ikke før Super Butoden serien på Super Nintendoen og SEGA Mega Drive, at vi på disse breddegrader fik lov til at slås med Goku og co. I 1994.
Der er dog nok for alvor Budokai serien på Playstation 2 og Gamecube, som de fleste vil huske, de spil var så populære, at de også er blevet genudgivet i en HD collection til PS3, der dog mærkeligt nok, kun indeholder det først og det tredje spil i serien, toeren blev der ikke plads til.
Nu er det nyste spil i serien på gaden, og det har fået titlen Dragon Ball Xenoverse. Det er udviklerne Dimps der har fået opgaven, og det er det ikke noget overraskende i, da de har en lang række af Dragon Ball, Digimon, One Piece og Naruto spil under bæltet, samt en finger med i spillet på en håndfuld højt respekterede fighting spil som Street Fighter IV og The Rumble Fish.
Bringes der så noget nyt og spændende til bordet? Svaret er både ja og nej, det er stadig et traditionelt Dragon Ball spil med dybe rødder til både Budokai og Butoden serierne, men til os der har håbet på lidt mere historie og ’open world’, er der da lidt mere kød på end vi så med eksempelvis Dragon Ball Z: Battle of Z. Dimps har fortsat de gode takter fra Battle of Z med dybde i tilpasning af karakterer og forberedelse til de enkelte kampe, ikke nok med at der skal tjenes erfaringspoint så man siger i level, man skal også samle kort med forskellige power-ups og sætte dem på sit hold af kæmpere. Som et ekstra touch kan man nu skabe sin helt egen Dragon Ball karakter fra bunden, og bygge op som man ønsker.
Selve kampene forgår traditionen tro på temmelig store baner, hvor man løber, svæver eller teleporterer sig rundt og slås mod et hold af modstandere, man kan angribe sine modstandere både i nærkamp og på afstand, og nogle karakterer egner sig bedre til det ene end det andet. Styringen er generelt god, men det kan være svært at orienterer sig, dels pga. et kamera der ikke altid giver den bedste vinkel, og dels fordi ’log-on’ mekanismen og måden man skifter fokus fra den ene fjende til den anden, kan skade mere end den gavner når der er mange fjender til stede i kampen på same tid.
Animationerne er generelt gode, og flydende, men grafisk er Xenoverse ikke noget specielt, og selvom du er ude efter en PS4 eller Xbox One udgivelse, er det ikke noget her, der ville volde ’last gen’ konsollerne problemer. Selvom kampene tit er hektiske og venner, fjender og engergy-beams flyver om ørerne på dig, er der ingen bemærkninger på framerate. Lydsiden er også fin, med masser af gode lydeffekter i kampene, og selvom lydene i menuen (om man bruger faktisk meget tid i menuerne) er lidt irriterende og gammeldags, så er serien titelmelodi ved spillets opstart mere end nok til, at få dig pumpet op til kamp.
Der er rigtig meget indhold i Xenoverse, og det vil tage de fleste spillere mange time at gennemføre historie missionerne fra eksempelvis ’The Saiyan Saga’ ,’The Frieza Saga’, ’The Cell Saga’ og ’The Majin Buu Saga’ sværhedsgraden er stødt stigende, og det vil i mange tilfælde være nødvendig at gennemføre sidemissioner i de såkaldte ’Parallel Quests’ eller gentage tidligere gennemførte missioner igen, for at gøre din karakter stærkere, så på den måde er rollespilselementerne virkelig fremtrædende.
Der er også mulighed for at spille missioner i ’Co-op mode’ sammen med venner, eller tilfældige spillere online, men af en eller anden utilgivelig grund er der igen kun mulighed for online co-op, og det er skuffende for det kunne være sjovt at sidde sammen med venner eller familie og spille.
Konklusion
Xenoverse er svært tilgængeligt for spillere der ikke allerede kender Dragon Ball universet, men er man fan er der utrolig meget indhold. Sværhedsgraden kan til tider være høj, men sjældent unfair. Der er mange teknikker at mestre, og der er altid mulighed for at træne og forberede din karakter, så for dem der giver sig tid til at dykke ned i Xenoverser er der bestemt ‘Value for money’.
Godt:
Rigeligt med indhold.
God brug af rollespils elementer.
Der er en unik historie til spillet.
Skidt:
Co-op kan kun spilles online.
Kamera og log-on kan være frustrerende.
Det giver nærmest ingen mening uden indgående kendskab til universet.
