5.6 C
Copenhagen
24 april 2024

WRC 5 FIA World Rally Championship

Published:

Det første egentlige rally spil er endeligt udkommet til PlayStation 4, og det er desværre lidt en blandet fornøjelse.

Spillet er udviklet af firmaet Kylotonn, og udkom den 16 oktober i år. Spillet er et traditionelt rallyspil som vi kender det fra WRC serien generelt. Det kan spilles i singleplayer og multiplayer. Jeg har primært beskæftiget mig med singleplayer delen, da jeg af og til oplevede at det var svært at connecte med andre spillere i online delen. Dette er dog noget der lader til at være rodet bod på nu.

ss_d303371bcc8b297249644a4d1005751bddedf06f.1920x1080

I singleplayer delen præsenteres man med et par forskellige ikke alt for overraskende game-modes. Først er der quick stage, hvor man bare kører et enkelt race. Derudover kan man lave sit eget rally i quick rally, hvor man selv vælger sin egen bil osv. Derudover er der også træning, hvor man kører efter nogle forudbestemte linjer på banerne. Træningen er overraskende utilgivende, og er faktisk temmelig svært sammenlignet med det egentlige spil. Ofte skal man blot køre en lille smule uden for linjen, hvorefter det er umuligt at nå målet i tide. Nu er jeg ganske indrømmet ikke verdens bedste til dette spil, men jeg synes alligevel ikke det fungerede synderligt godt til meget andet end at lære mig det helt basale. Sidst men absolut ikke mindst er der spillets career mode, hvor den primære underholdning skal findes.

I career mode starter man i en junior klasse, tager en kontrakt, og får sit første hold og bil. Alt efter kontraktens indhold har man forskellige mål, f.eks. at holde sin bil skadesfri. Man har her også rig mulighed for at tweake ens bil på diverse måder, og stille på alt fra affjedring, gearkasse, hjul og så frem deles. Jeg synes dog ikke at de enkelte justeringer gjorde den store forskel når alt kom til alt. Dette gjorde at jeg mistede lidt den simulationsfølelse jeg havde håbet på at spillet ville indeholde. Generelt har spillet det med at virke meget arkadeagtigt, og har endda en såkaldt ”Snapshot” funktion, hvor du har mulighed for at genstarte sektioner af løbet, så du kan tage dem om igen. Dette tilføjer heller ikke just til realismen.

ss_29f12f6f14aa5cd229b31cb108302d59a1be93ec.1920x1080

Co-driveren var en anden klar anke jeg havde med spillet. Jeg ved ikke om det er mig der bare bliver mere forvirret af instruktioner, men det gjorde i hvert tilfælde ikke andet end at forvirre mig, og jeg synes ofte at jeg skulle dreje en anden vej end co-driveren instruerede mig til at dreje i. Heldigvis er styringen i spillet skarp, og alle bilerne håndterer utroligt præcist. Jeg ved ikke hvor realistisk styringen er, for det virker, som nævnt tidligere, til tider meget som et arkadespil, og det er ikke ofte man kommer til at lave graverende fejl.

Grafikken i spillet er ganske udmærket. Af og til bliver man imponeret over lyseffekter, hvordan lyset afspejles af bilen, og hvor flot det kan se ud, f.eks. i regnvejr. Dog er der mange ting som samtidig har utroligt ringe teksturer, f.eks. tilskuerne som ser yderst statiske og ”døde” ud. Overordnet set synes jeg dog at de slipper meget godt af sted med det.

ss_4f51a744a4dc787949cbdb2844195cf078326d62.1920x1080

En ting der er rigtig fedt i spillet er alle de forskellige lokationer som der er blevet inkorporeret i spillet. Her er alt lige fra sneklædte bjergtoppe i Sverige, tilsandede veje i Mexico, til regn fyldte Wales. Det er, i hvert tilfælde i starten, rigtigt underholdende at udforske de forskellige stages, og finde ud af hvordan bilerne reagerer på de forskellige underlag.

Er du hardcore fan af genren så bliver du måske skuffet over niveauet af realisme og simulation, og er du casual gamer kommer du måske til at kede dig relativt hurtigt. Alt i alt må jeg dog indrømme at det stadig er et spil jeg holder af at hive frem og køre et par baner i, for komme lidt længere i min virtuelle rally karriere, i ny og næ. Det er bestemt ikke et skælsættende spil i genren, men det kan dog uden tvivl byde på en god gang underholdning.

Related articles

spot_img

Recent articles

spot_img