3.6 C
Copenhagen
25 april 2024

Playstation 4 anmeldelse af konsol og spil

Published:

Note. Xplay har været så heldig at have en anmelder i USA, så denne anmeldelse er lavet på en amerikansk Playstation 4 og den amerikanske Playstation Store.
Derfor er det ikke sikkert at indholdet vil være det samme som vil være tilgængeligt i Danmark, når konsollen udkommer d. 29 november 2013.

Konsollen
PlayStation_4
Personligt syntes jeg at konsollen ser rigtig lækker ud og designet er flot, men det afhænger naturligvis af ens smag. Den eneste lille kommentar er “power” og “eject” knapperne, som ikke er særligt store, men du skal næsten ikke røre ved dem før de reagerer. Og jeg bruger for det meste PS knappen på controlleren, så giver faktisk ikke nogen større udfordring.
Opsætningen er simpel, strøm, HDMI kabel (som er med i kassen) og så er du igang. Selve opsæningen af din PSN konto, wifi osv, tager ca 10 min og så er du kørende.

ps4 menu
Menuerne minder meget om PS3, de virker dog lidt hurtigere og der mulighed for at få mere information om spillet, multiplayer og venners scores osv. En ny feature er Multitasking, dvs, du kan have et spil liggende i baggrunden, mens du eksemplevis hører musik, hente et spil i Playstation Store. Det skal dog nævnes at du kan ikke køre to spil samtidigt eller se Netflix mens du har et spil i baggrunden. Du bliver dog altid spurgt om du vil lukke spillet eller appen ned, så du har mulighed for at gemme hvor langt du kommet i et spil.

Controller
ps4_controller
Sony har opgraderet controlleren væsentligt fra PS3 og det er kun godt nyt. Controlleren ligger rigtig godt i hånden og du har mulighed for at dele billeder og video har fra spillene på Facebook og Twitter. Og det fungerer, det er nemt og hurtigt at dele billeder og video, så tror godt at vi kan forberede os på at vores Twitter og Facebook feeds bliver fyldt med #PS4Share.
Hvis du vil vide mere, så anbefaler vi at du læser videre hos vores venner PSlife.dk, som har en god artikel om alle deling features.
En anden ny ting som PS4 controlleren har er en højtaler på selve controlleren, som fungerer ret godt, især i Resogun. Der er også et headset med som kan sættes direkte i controlleren, så du kan tale direkte med dine venner på PS4, mens du spiller. Headsettet er en okay kvalitet, som sagtens kan bruges, men den seriøse gamer vil sikkeret opgradere hurtigst muligt.

Spil
Vi har testet en række spil, men de er ikke spillet til ende endnu og ikke alle features er testet. Generelt om alle spil, kan det siges at de ser meget flot ud på den nye PS4 og at Multiplayer funktionen virker upåklageligt.

Killzone Shadow Fall Playstation 4
Killzone Shadow Fall PS4
Første intryk er at det her er et meget flot spil, jeg tog mig selv et par gange i at bare nyde udsigten. Historien er en fortsættelse af de tidligere Killzone spil, og det er reelt set bare endnu en shooter med et gennemsnitlig historie, men det er en flot designet shooter. Det tog under et minut for at komme igang med Multiplayer og her ser alt lige så godt ud og selvom du nu skal have et Playstation Plus abonnement for at kunne spille Multiplayer, så er det uden tvivl pengene værd.

Assassins Creed 4 Playstation 4
Assassins Creed 4 Playstation 4

Åbne sandboks spil er blevet utroligt populære i de seneste par år, hvor du kan bruge timevis, hvis ikke dagevis på at rende rundt i kæmpe miljøer. Det nye Assassins Creed spil, kaldet Black Flag, giver dig mulighed for at være pirat og det er ganske underholdende og det er masser af ting du kan udforske, så hvis det er en type spil du er til, så er AC4 helt klart for dig. Spillet er flot, men styringen er ikke helt optimalt.

Call of Duty Ghosts Playstation 4
Call of Duty Ghosts Playstation 4

Jeg har altid godt kunne li´ Call Of Duty, de har stabilt leveret gode FPS med en god single player. Og Ghosts er ingen undtagelse, jeg var fanget ret hurtigt. Multiplayer funktionen fungerer lige så godt som med Killzone, det tog maks 1 minut og så var du igang. Der er masser af mulitplayer muligheder, bl.a. hvor du skal stoppe en sværm af aliens. Der er ikke noget nyt og revolutionerende, men det er stadig super underholdning.

playstation4-plus

Hvis du er Playstation Plus medlem, så får du 2 spil med din PS4 (Driveclub kommer først i starten af 2014), Resogun og Contrast. Contrast er et 2D/3D puzzle spil.
Resogun har fået gode anmeldelser og der er ingen tvivl det er et yderst underholdende og et af de spil hvor siger, jeg skal lige prøve en gang til.

Apps
ps4_apps

Der er pt. 11 media apps, primært film relateret, tilgængelig på PS4.
Amazon Instant Video
Crackle
Crunchyroll
EPIX
Hulu Plus
NBA Game Time
Netflix
NHL GameCenter LIVE
Redbox Instant
VUDU
YuppTV

Vi testede Amazon Instant Video, Crackle, Netflix og VUDU på PS4 og de virker lige så godt som på PS3.

Desværre er det ikke længere muligt at bruge sin Playstation som multimediecenter, ingen DLNA funktion, som man kunne med PS3. Dvs. du ikke længere streame film fra din lokale NAS eller PC.
Vi håber at der snart bliver åbnet op for den feature igen, for indtil da bliver det svært at undvære sin PS3.

Så hvad synes vi overordnet om Playstation 4?
Det er en rigtig god start, spillene ser godt ud og der er alle de film relateret apps som vi som minimum har behov for. Der er dog ingen tvivl om at PS4 lige nu, kun er starten og at der er flere features og spil på vej. Så der er ingen revolution i den Playstation konsol, men nok mere en evolution og det er ikke så ringe endda.

Related articles

spot_img

Recent articles

spot_img