2.3 C
Copenhagen
25 april 2024

Cristiano Ronaldo og Hugo sammen i nyt mobilspil!

Published:

Superstjernen Cristiano Ronaldo slår sig sammen med Hugo i Ronaldo&Hugo: Superstar Skaters – et helt nyt og actionfyldt eventyr til mobiltelefoner og tablets på både Android og Apples iOS. I Superstars skal duoen flygte gennem en farvestrålende verden fra ivrige paparazzier, og alle midler tages i brug. Her skal forhindringer forceres på skateboard, og mønter indsamles, mens der kæmpes om highscoren mod andre spillere. Ronaldo&Hugo: Superstar Skaters er let at spille, svært at mestre og yderst velegnet til både de kortere og længere spilpauser.
Henrik Kølle, grundlægger og CEO for Hugo Games, udtaler: “Vi opnåede mere end 25 millioner downloads af de første mobilspil med Hugo i hovedrollen, takket være et utroligt stærkt brand. Vi er derfor ikke i tvivl om at Hugo har potentiale til at blive verdens største spilfigur – ikke mindst med Ronaldo ved sin side.”
“Cristiano Ronaldos personlige kvaliteter sammenholdt med hans gode kontakt til fans både på banen og de sociale medier – her har han knap 200 millioner followers – er en perfekt match med vores egen verdenskendte spilfigur, Hugo. Sammen forventer vi, at de kommer til at sætte et markant aftryk i mobilspillenes verden i mange år. “
Både Hugo Retro Mania og Hugo Troll Race har tidligere leveret underholdende spiloplevelser i endless runner-genren, der er utrolig populær på mobiler. Ronaldo&Hugo: Superstar Skaters tager skridtet videre og tilsætter en ægte superstjerne i form af Cristiano Ronaldo.
Ronaldo&Hugo: Superstar Skaters byder på flot HD-grafik sat i Las Vegas. Her vil spilleren komme til at opleve flere af den kendte bys varetegn både i dagtimerne og ved nattetide. Der loves masser af udfordringer og muligheder for at klæde superstjernerne på i smart tøj og lækkert gear.
Udvikleren fortæller, at de ønsker at levere en sprudlende og konkurrencepræget spiloplevelse med en ny endless runner. Her får alverdens gamere og fans af de to personligheder en chance for at træde i skoene på nogle af verdens mest kendte superstjerner.
Actioneventyret er tilgængeligt fra i dag. Du kan hente Ronaldo&Hugo: Superstar Skaters gratis på Google Play eller Apples App Store.
Hent Ronaldo&Hugo: Superstar Skaters gratis til Android her.
Hent Ronaldo&Hugo: Superstar Skaters gratis til iPhone og iPad her.

Related articles

spot_img

Recent articles

spot_img