4.9 C
Copenhagen
19 april 2024

Attack of The Reboots

Published:

“Reboot” er nutidens hotte film-term, hvor et gammel manuskript findes frem fra kisten, og støves af til en ny produktion. I denne uge fik Freddy Kruger en renæssance i den nye A Nightmare on Elm Street. Den amerikanske filmindustri er ved at støvsuge alle hjørner for forrige generations bedste film, som kan genindspilles i reboot-udgaver. Filmnet har været på jagt efter et par af de reboots vi kan glæde os til (eller frygte?) i nærmeste fremtid…

Red Dawn (annonceret premiere: 2010)
Red Dawn fra 1984 var en kombination af ungdoms- og krigsfilm, bl.a. med Patrick Swayze og Charlie Sheen. Filmen handlede om en russisk invasion af USA, som fik en flot teenagere til at etablere en oprørsgruppe. På daværende tidspunkt var det en ret kold og usympatisk film, der startede lidt komisk, men sluttede med at næsten alle de unge helte blev mejet ned af den russiske overmagt.
Reboot udgaven instrueres af Dan Bradley, som bl.a. har arbejdet som stuntkoordinator og instruktør-assistent under Spider-man og Bourne filmene. I den nye udgave er det Kina som invaderer USA. – Så de behøvede ikke engang at ændre titlen.

I Spit On Your Grave (Annonceret premiere: 2010)
I den mere obskure del af filmverdenen støder man på “rape-revenge” genren, hvor kultfilmen “I Spit On Your Grave” længe er blevet betragtet som peaket inden for genren. Trods lave produktionsomkostninger og en b-films ånd, er det en vammel film om en by-kvinde, der tager på ferie i vildnisset, og bliver grov-voldtaget af en flok lokale bonderøve. Særligt de kønsteoretiske filmforskere har været optaget af “I Spit On Your Grave” fordi offerrollen vendes, når kvinden vender grusomt tilbage og giver mændende igen, ganget med 10.
Den nye udgave er instrueret af den ret så ukendte Steven R. Monroe, og stilen ligner mere en omgang teenslasher. Noget tyder på at han ikke bliver anmeldernes darling i denne omgang.

Se filmens trailer HER

Footloose (annonceret premiere: 2011)
“Loose, footloose – Kick of your Sundays shoes”. I 1984 var det Kevin Bacon som ikke kunne lade fødderne stå stille – et stort problem når man flytter til en by, hvor dans betragtes som djælvlens værk der bringer ungdommen i fordærv. – Eller er dansen måske nærmere en diskret allegori for ungdommens udvikling, sex, lyst, hormoner og alt hvad der hører sig til? Noget som voksengeneration gerne vil bremse? – I hvert fald blev dansefilmen en kæmpe succes, hvilket har givet grønt lys til en reboot produktion.
Instruktøren er den relativt ukendte Craig Brewer, som blandt andet instruerede “Black Snake Moan”, og Kenny Wormald er hyret til at træde i danseskoene til denne omgang fodgøgl.

The Thing (annonceret premiere: 2011)
En bundhamrende klam og klaustrofobisk invasionsfilm fra 1982 er sat til at blive genoplivet i 2011. “The Thing” var oprindeligt instrueret af gysermesteren John Carpenter (“Halloween”), og havde Kurt Russel med stort fuldskæg i hovedrollen som lederen af en nordpolekspedition der finder noget fra en UFO. – Noget som gør mærkelige ting ved mennesker, ikke helt fjernt fra “Invasion of the Body Snatchers”.
Den ukendte hollandske instruktør Matthijs van Heijningen Jr. er hyret til opgaven – og den kommende reboot af “The Thing” har desuden vores egen folkekære Ulrich Thomsen på rollelisten.

Related articles

spot_img

Recent articles

spot_img