5 C
Copenhagen
26 april 2024

Vind billetter til PlayStation 4 launch-event

Published:

Den 29. november udkommer PlayStation 4 i Danmark, og i den anledning afholder PlayStation Danmark et kæmpe launch-event dagen før udgivelsen på en hemmelig adresse i København, som du nu kan vinde billetter til.

Årets største gamer-event finder sted om aftenen den 28. november, når PlayStation Danmark et hemmeligt sted i København holder launch-event for den nye PlayStation 4, dagen inden den udkommer. Her vil gæsterne som de første i Danmark kunne afprøve den nye PS4, der vil være en mini-koncert og afholdelse af finalen i konkurrencen ”Danmarks største PlayStation-fan”. Kort sagt den ultimative oplevelse for en ægte gamer.

”PlayStation 4 er den største nyhed i spilverdenen i syv år, og det skal fejres. Vi vil godt love, at vores launch-event bliver den ultimative fest for alle, der elsker gaming og har glædet sig til, at næste generation af spilkonsoller kommer til landet,” siger Mette Bergholt Buhl, marketingchef i PlayStation Danmark.

Vind billetter til PS4-eventet
Du har også mulighed for at blive en af de heldige gamere, der kan komme med til eventet. PlayStation Danmark udlodder nemlig billetter til eventet på deres officielle Facebook-side:
https://www.facebook.com/SonyPlayStationDanmark

”PlayStation 4 er skabt for gamerne, og derfor skal gamerne naturligvis være æresgæsterne til vores launch-event. Vi håber, at rigtig mange vil deltage i konkurrencen, og så glæder vi os til at byde vinderne velkommen til vores store PS4-event den 28. november,” siger Mette Bergholt Buhl.

PS4_Launch-event

Related articles

spot_img

Recent articles

spot_img