12.5 C
Copenhagen
7 oktober 2024

Succesfuld amerikansk kultfænomen tager nu på Danmarks turné

Published:

Filmen The Room fra 2003, er blevet kaldt “Den dårligste film der nogensinde er lavet”, og “The Citizen Kane of Bad movies”. Den har netop haft en succesfuld Danmarkspremiere i Husets Biograf i København, og nu får befolkningen uden for hovedstaden også mulighed for at se filmen.

Da Husets Biograf offentliggjorde at The Room nu fik Danmarkspremiere, var interessen overvældende. Den første visning blev udsolgt på 2 dage, og der blev derfor tilføjet 4 ekstra visninger, der alle også blev udsolgt. Også den næste visning i februar er tæt på udsolgt, og på grund af succesen, er det nu besluttet at The Room fremover vil blive vist i Husets Biograf, den første fredag i HVER måned.

Men også folk uden for København har vist stor interesse i at se filmen. Derfor tager The Room nu på en lille Danmarks turné. Filmen kan ses i Øst for Paradis i Aarhus i februar, Biffen i Aalborg, samt Snurretoppen i Store – Heddinge til marts. Og i april vil filmen kunne ses i Café Biografen i Odense.

Find også info på den officielle facebookside: www.facebook.com/theroomcopenhagen

Praktisk info:
The Room i Øst for Paradis Aarhus, 10. februar til og med 24. februar.
The Room i Biffen Aalborg, 10. marts til og med 16. marts.
The Room i Snurretoppen, Store – Heddinge 25. marts
The Room i Café Teatret, Odense i april – nærmere datoer følger
The Room i Husets Biograf, København – Første fredag i hver måned kl. 19, 21:30 og 24:00

*De endelige visningstider kan ses på biografernes hjemmeside.

…The Room er skrevet, instrueret og produceret af Tommy Wiseau, der også påtager sig hovedrollen som den ærke-amerikanske bankmand Johnny. Og det til trods for at han tydeligvis har rødder i et helt andet land end USA. Noget der afspejler sig i hans tykke accent, af udefinérbar østeuropæisk afstamning. Filmens historie er enkel. Johnny er forlovet med Lisa, der indleder en affære med Johnnys bedste ven Mark. Men det er ikke historien, der er grundlaget for filmens succes, og store underholdningsfaktor. Det er til gengæld det sammensurium af stift og ekstremt overspillede skuespil, replikker der kommer ud af det blå, og ingen sammenhæng har med noget andet i den pågældende scene, og historieplots der ligeledes kommer af ingenting, for blot at hænge uafklarede i luften.
…The Room fik premiere i Los Angeles i 2003, og blev markedsført som et seriøst drama med samme intensitet som Tennessee Williams. Men efter at filmen fik kultsucces, ændrede instruktør Tommy Wiseau, sin beskrivelse af filmen, til fra starten at være tiltænkt som en sort komedie. Filmen er i øvrigt blevet noget af en interaktiv oplevelse. Således kan man opleve publikum kaste plastikskeer mod skærmen, spille amerikansk fodbold i mellemgangen, samt komme med tilråb og kommentarer til mange af filmens replikker.

Related articles

spot_img

Recent articles

spot_img