5.7 C
Copenhagen
16 april 2024

Sløret løftes for Gran Turismo 6

Published:

Kazunori Yamauchi, President of Polyphony Digital Inc og skaber af Gran Turismo-serien, overfører sin vision og store lidenskab for biler og motorsport til spillet. Designlegenden fortæller: “Med udgivelsen af GT6 fejrer vi 15 år med Gran Turismo. Det har været et sandt privilegium at opleve de mange fremskridt, der er sket i løbet af denne periode, og med GT6 fortsætter vi med at sætte nye standarder, der udvisker grænsen mellem virtuel og virkelig motorsport. Med GT6 gør vi spiloplevelsen endnu større og mere fleksibel med fortsat videreudvikling af spillet og løbende udgivelse af nyt indhold.”

Flere biler end nogensinde før
GT6 indeholder mere end 1.200 køretøjer, der er genskabt med et utroligt detaljeniveau, heriblandt den aktuelle serie af racerbiler i FIA GT3-kategorien, supercars som Pagani Huayra ’11, historiske klassikere som BMW 507 ’57 og toptunede biler til vejkørsel som Ford Focus ST ‘13. Hver af disse er blevet designet med en utrolig sans for detaljer, der garanterer, at hver eneste bil føles, lyder og ser ud som den tilsvarende model i virkeligheden. Projektet Vision Gran Turismo, der er et samarbejde om at udtænke fremtidens biler, har inspireret adskillige eksklusive biler, der vil udkomme til spillet i løbet af det næste år. Verdens førende bilfabrikanter, såsom Audi, BMW og Mercedes-Benz samt andre førende mærker som Nike, har slået kræfterne sammen med PDI for at skabe konceptmodeller, der giver et unikt indblik i fremtidens bildesign. Du kan ikke prøve disse biler noget andet sted – ikke engang i virkeligheden … endnu!

Verdens bedste racerbaner
GT6 indeholder nu flere baner end nogensinde før på 37 steder med 100 forskellige layouts. GT6 er klar til endnu engang at sætte nye standarder for bilsimulation med de nye baner som Ascari, Silverstone, Brands Hatch, Mt. Panorama og Willow Springs, der er blevet genskabt med helt ned til en centimeters nøjagtighed i forhold til virkelighedens baner. PDI har endda skabt en ny Gran Turismo Arena, hvor spillerne selv kan designe deres egne hårrejsende udfordringer og stunts.

GT6 byder som noget nyt på en særlig simulation af omgivelserne, der tilpasser sig forholdene på de virkelige steder. Når du eksempelvis kører løb på Le Mans 24 Hours i GT6 vil stjernes konstellationer om natten passe til dem, der var under løbet i 2013. Ændringerne i omgivelserne sker let og udvikler sig med tiden i spillet. Det er ikke længere kun en modellering af banen, men en simulation af selve Jorden.

En opgraderet “Course Maker” giver spillerne mulighed for at skabe nye baner i spillet, når det udgives, via opdateringer. En anden spændende tilføjelse er den nye “GPS Logger”-app til smartphones. Med appen kan spillerne selv optage GPS-data i deres biler og genskabe virkelighedens ruter som baner i spillet. “GPS Visualizer” anvender også GPS-koordinater fra rigtige biler, når de kører på de virkelige baner, der modelleres i GT6. Disse data bliver derefter importeret i GT6 for at skabe en virtuel gengivelse i spillet af din præstation.

For de spillere, der elsker at studere deres præstationer nøje, er der virkelig grund til at se frem til den nye “Data Logger”. Funktionen introduceres i en af de kommende opdateringer, og med den kan du analysere din præstation i form af en graf, der viser hastighed, omdrejningstal samt brug af speeder, gear og ratteknik. Med alle disse data ved hånden kan du se, hvor du taber tid, og dermed nemmere arbejde på at forbedre din præstation.

Imponerende nøjagtighed
For at få mest muligt ud af de mange biler og baner er teknologien i spillet gået et skridt videre end det allerede imponerende Gran Turismo 5. Den nye fysiksimulation, den nye modellering af aerodynamik, affjedring og dæktyper samt den utrolige HD-grafik sikrer, at bilerne ser bedre ud og reagerer mere realistisk på banerne. Når du først har prøvet GT6, er der ingen vej tilbage.

Spiltyper
GT6 introducerer en mængde forskellige spiltyper. I “Arcade Mode” kan du køre mod virtuelle modstandere, deltage i tids- eller drift-udfordringer eller afholde et løb for to spillere på delt skærm. I fanfavoritten “Career Mode” (tidligere kendt som GT Mode) starter spilleren på begynderniveau og arbejder sig op til højere løbslicenser, præcis som virkelighedens racerkørere gør. Denne funktion styres af det nye stjernesystem i GT6, der giver dig belønninger i spillet for at vinde løb. Når du kommer videre i spillet, bliver der desuden låst op for særlige begivenheder, såsom invitationer til en virtual udgave af Goodwood Festival of Speed.

Hvis du ikke har tid til et helt løb, men gerne vil klemme lidt GT6 ind i løbet af dagen, kan du prøve kræfter med “Coffee Break”-begivenhederne, der er sjove minispil, hvor du blandt andet skal vælte lysmaster på et stadion, eller se, hvor langt du kan køre på en enkelt liter benzin. Du kan prøve disse spil, så længe du har lyst til, men husk nu at komme til tiden til dine andre aftaler!

Der kommer en revideret “B Spec Mode” i en opdatering, hvor spillerne kan vise deres strategiske overblik ved at udnytte de virtuelle racerkøreres evner, mens de træffer de taktiske beslutninger for holdet.

Onlineløb
GT6 bliver endnu bedre med den dybeste onlineoplevelse til dato, hvor spillerfællesskabet kan skabe deres egne klubber, chatte på forummerne og organisere løbsbegivenheder for deres medlemmer. Grupperne kan vælge at være lukkede private klubber eller åbne klubber, som alle kan melde sig ind i. Funktionen “Open Lobby” inviterer op til 16 racerkørere til at dyste mod hinanden online.

Hvis du bare vil i gang med at køre løb med det samme, kan du bruge “Quick Match” for at komme med i det næste løb, når der er spillere nok. Der afholdes også særlige sæsonbegivenheder i udvalgte perioder, der kombinerer officielle løb, tidsudfordringer og drift-udfordringer, og hvor de bedste kørere bliver belønnet med credits.

Den bedste garage i byen
“Car Dealerships” viser de tilgængelige biler sorteret efter fabrikant, men “Featured” vil specialisere sig i biler, der anbefales til særlige løbsvilkår. Når du har skabt din perfekte garage, er det nu nemmere at organisere og holde styr på indholdet end nogensinde før. Du kan starte frie løb og skifte racerudstyr direkte fra garagen, og der er en lagerplads til de biler, som du ikke bruger normalt, men som du ikke nænner at skille dig af med. Derudover kan du også tune din bil og modificere karosseriet samt købe dæk, affjedringssæt, bremsesæt og turboboost for credits. I pitten kan du vaske og vedligeholde din bil og din motor.

De helt store bilfanatikere kan desuden bruges deres credits i spillet til at købe aerodynamiske dele og mere end 82 forskellige slags hjul, der findes i 188 varianter. Der kommer løbende flere specialdele til spillet, så du behøver aldrig blive træt af din bils udseende. I forbindelse med udvalgte onlinebegivenheder kommer der nye farvedesigns, og du kan male de hjul, du har købt som ekstratilbehør, for at sikre dig, at din bil ser ud, præcist som du vil have det. Der er også masser af valgmuligheder for din avatar. Du kan købe racerudstyr for credits i spillet. Der er 34 slags hjelme i 952 farvevarianter og 28 slags racerdragter i 852 farvevarianter, så du for alvor kan skille dig ud fra mængden. Der er også særlige sæt med racerudstyr til salg, som er modelleret efter berømte racerkørere, til dem, der gerne vil ligne deres forbilleder.

Mens Gran Turismo-serien fejrer sit 15. jubilæum, kommer GT6 drønende ind i butikkerne d. 6. december med mere dybde og realisme end nogensinde før og rykker Gran Turismo-serien et imponerende skridt videre i sin fortsatte udvikling.

Related articles

spot_img

Recent articles

spot_img