10.5 C
Copenhagen
5 oktober 2024

God of War: Ghost of Sparta

Published:

Ready at Dawns nye God of War opus presser den aldrende PSP til bristepunktet, i et eventyr der byder på masser af action, nye våben og magi, samt en mere nuanceret Kratos. Resultater er brutalt, smukt og adrenalinpumpende, men desværre er det hele lidt for hurtigt overstået.

Handlingen i God of War: Ghost of Sparta udspiller sig mellem det første og det andet spil I serien. Kratos har indtaget tronen som God of War, men han plages stadig af mareridts lignende visioner, bl.a. af en sygdomsplaget ældre kvinde der ligger på en stenblok. For at finde svar drager Kratos af sted til Atlantis, på en rejse der tager ham til nye destinationer og bringer ham på sporet af sin bror og ikke mindst Thanatos the God of Death. Kratos er stadig en af spilhistoriens hårdeste og mest brutale actionhelte, men i dette kapitel fremstår han en anelse mere nuanceret og afbalanceret, hvilket er med til at gøre historien i Ghost of Sparta til en af de absolut bedste i serien.
Grafisk er spillet en magtdemonstration uden sidestykke. Og jeg som troede Ready at Dawn allerede havde vist hvad PSP’en var i stand til at trække med deres første spil til konsollen. Animationer og baggrunde er så livlige og farvestrålende, at man helt glemmer at man sidder med hele herligheden i hånden, og så kører det hele fejlfrit, selv når der er mange fjender på skærmen og legemsdele flyver til højre og venstre. Og der er stort set ingen load tider – en sand fryd for enhver action fan!

Gameplayet gemmer ikke på de helt store overraskelser eller fornyelser, men som man siger ’dont change horses in midstream’ og hvad der har virket for Ready at Dawn siden 2005, virker også i 2010. Dog er der blevet plads til et helt nyt våben, det klassiske Spartanske spyd og skjold, som dem der har set ’300’ vil kun genkende, spydet kan både bruges som nærkamps våben, og til at kaste efter fjender på længere afstande. Der er også noget ny magi i spil, men ellers er alt ved det gamle, det er stadig de brutale kampe der er i centrum, krydret med lidt platformelementer og de obligatoriske puzzles. Når jeg siger obligatoriske er det fordi det virker som om udviklerne hér er løbet lidt tør for ideer. I hvert fald er de fleste meget lette, og begrænser sig til at trække i et håndtag hér, eller flytte en sten dér. På dette punkt overgås spillet klart af både Tomb Raider og Prince of Persia serierne, men omvendt er kampsystemet i God of War spillene lysår foran, så det er åbenbart svært at få begge dele.
Desværre er God of War: Ghost of Sparta meget hurtigt overstået, til gengæld er det den smukkest og samtidig mest brutale action epos tilgængelig på PSP. Spillet er propfyldt med den dramatiske underlægningsmusik, gigantiske bosskampe og brutale drab som fans af serien elsker og forventer. Når det forholdsvis korte spil er gennemført, åbner der sig dog en række muligheder, så som at give sig i kast med en vifte af udfordringer, bruge røde orbs til at købe koncept art, videoklip eller nye fjender der kan prøves kræfter med i arenaen.

Spillets korte levetid og noget forudsigelige gameplay overvejes klart af den fantastiske historie, stemningsmættet musik og kvalificeret stemmeskuespil, det næsten perfektionerede kampsystem samt den flotteste grafik set på PSP, gør dette spil til et absolut must for en hver PSP ejer med bare den mindste interesse for actionspil.

Related articles

spot_img

Recent articles

spot_img