3.2 C
Copenhagen
20 april 2024

VIP kunde hos PlayStation

Published:

Sony har netop åbnet muligheden for at opdatere sin gratis PSN profil, til et “PlayStation Plus” abonnement – som så ikke længere er gratis. Hvis man dog er en ægte PlayStation fanboy, vil der muligvis være lidt godter i vente, men indtil nu har Plus abonnementet ikke imponeret.

De vigtigste fordele er:

– PSN spil, som enten er gratis eller kan købes med rabat

– Gratis temaer og patches til spil

– Bedre muligheder for softwareopdateringer

Når man logger ind i PlayStation Store er det nemt at se hvor fordelene for Plus kunderne er: Øverst på listen. Titler markeret med et gyldent plus-tegn er kun for abonnenterne. Største triumf er en gratis udgave af WipeOut HD – det er et rasende godt spil, som normal koster 135,- Derudover er der et udvalgt af temaer, add-ons til Fat Princess og et par PS mini og PS1 spil. De rabatter som tilbydes er dog for små til at imponere. Gratis princippet fungerer ligesom bedre.

Jeg havde forventet noget mere dynamik i udvalget. Indenfor en måned står udvalget i “Plus butikken” komplet stille og udvalget er ikke enormt. Lidt hyppigere nyheder ville bringe kunden tættere på Plus-tegnet.

Så er der de tekniske fordele, som består i at få opdateringer til sin PS3 og spil, mens maskinen er på stand-by. Man skal virkelig være et travl og utålmodig spiller, såfremt dette er et argument for at købe Plus abonnement. Endvidere er problemet at Plus abonnementet ikke instruerer brugeren særligt godt. Der burde være en instruktionsfilm eksklusivt for Plus-kunderne, men i stedet får man leveret en reklamefilm for PlayStation Plus. – Jeg er ligesom medlem, så det er ikke nødvendigt. Resten af teknikken må man selv hitte ud af.

Visse spil og services vil kun være tilgængelige så længe at abonnementet er aktivt. Det er blot et mysterium hvilke, for Sony har sparet på en del detaljerede forklaringer.

Alt i alt formår PlayStation Plus på nuværende tidspunkt ikke at imponere. Man får mest mulighed for at afprøve spil, som man ellers ville have ignoreret, men løsningen kan ikke skræddersyes brugerens behov. Muligvis vil Sony flytte flere services over i abonnementet – frygten er også, at visse af at nuværende gratis PSN funktioner i fremtiden bliver flyttet over til Sonys pengemaskine. Lad os håbe at Sony huske at lytte til kundernes behov, og i stedet gøre PlayStation Plus til et attraktivt sted at være.

Læs mere på Sonys hjemmeside og se hvilke spil og features der tilbydes: http://dk.playstation.com/playstationplus/

Related articles

spot_img

Recent articles

spot_img