7.9 C
Copenhagen
15 april 2024

Transformers: War for Cybertron

Published:

Transformers: War for Cybertron er Activisions seneste skud på stammen i en lang række Transformers spil, der har svinget i kvalitet fra det middelmådige til det decideret dårlige. Men det er alt sammen glemt og tilgivet, da det efter blot et par timer i selvskab med denne udgivelse bliver klart, at der er tale om et fremragende action spil. Spillet formår ikke blot at levere varen i form af grafik, lyd og gameplay, men er i alt sin enkelthed en gave til alle Transformersfans. Vi får en velfortalt historie der udspilles millioner af år før den oprindelige animerede serie, og undervejs afsløres det bl.a hvordan Optimus bliver en Prime og hvordan han møder Bumblebee. Spillet er grafisk overbevisende, dog uden af være imponerende. Det er Unreal motoren der endnu engang trækkes på, og det hele fungerer uden problemer (i hvert fald i XBOX versionen som jeg har siddet med). Det skal dog siges af man efter nogle timer bliver lidt træt af de grå og brunlige nuancer der går igen i alle banerne, men hey – Cybertron skal jo være et koldt, trist og ubarmhjertigt sted.

Transformers: War for Cybertron er noget så sjældent som et FPS spil uden et coversystem, det er på en måde frustrerende men på samme tid også forfriskende, man tvinges nemlig til at forholde sig til fjenderne på en anden måde og det bevirker også at spillet og kamppladserne føles mere åbne. Det der gør Transformers til noget specielt, er selvfølgelig dres evne til at skifte form. Dette er naturligvis en del af spillet og det bliver brugt flittigt og anvendes godt i banedesignet. Det både lyder og ser overbevisende ud når de store robotter i løbet af splitsekunder skifter form, og specielt i multiplayer er det en fornøjelse at få de forskellige former til at gå op i en højere enhed. Efter en solid singleplayer på cirka 12-15 timer, er der som sagt oven i hatten en ganske underholdende online multiplayer del. Her kan man både spille mod andre i mere eller mindre klassiske variationer, men det der i mine øjne virkelig giver spillet genspilningsværdi, er den kooperative del, hvor tre personer spiller historien igennem sammen. Så hvis sommervejret ikke holder i længden er der rig mulighed for at mødes online med vennerne til mange timers underholdning med dette spil.

Activision udviser fantastiske produktionsværdier der vil gøre enhver fan varm om hjertet, krydret med en god multiplayer del.
Det eneste der trækker oplevelsen lidt ned er mangel på variation i banedesign og gameplay i det lange løb, og nogle lidt kedelige boss fights. Det ændre dog ikke på at Transformers: War for Cybertron er must have, ikke blot for Transformers fans, men for enhver der tænder på et god FPS action spil!

Related articles

spot_img

Recent articles

spot_img