2 C
Copenhagen
4 december 2024

Ratchet & Clank er tilbage i deres største eventyr til dato

Published:

Sony Computer Entertainment Europe (SCEE) er stolte af igen at kunne præsentere Ratchet & Clank på PlayStation®3 (PS3™) i deres største eventyr til dato: Ratchet & Clank: All 4 One, og som findes i butikkerne fra i dag. Vær klar til at blive kastet direkte ud i handlingen i dette underholdende og spændende eventyr, der blander toptuned action og humor med imponerende HD og grafik i stereoskopisk 3D.
En kæmpestor og mystisk maskine har kidnappet vores intergalaktiske helte – Ratchet og Clank. Snart er de strandet på en fremmed planet sammen med den klodsede kaptajn Qwark og deres ærkefjende dr. Nefarious. Det er op til dig, om denne ulig gruppe kan tilsidesætte deres indbyrdes forskelle og finde hjem i dette vanvittige, galaktiske eventyr.
For første gang nogensinde i serien introducerer Ratchet & Clank: All 4 One samarbejdsspil. Op til fire spillere kan slå pjalterne sammen, opleve eksplosiv action, løse ondsindede gåder og starte et spil fra hvor du sidst slap det. Ligesom i de tidligere spil i serien kan du også spille alene og opleve historien på egen hånd.
Uanset om du spiller alene eller sammen med venner, kan du vælge imellem dine fire yndlingsfigurer fra spillet:
Ratchet – den impulsive, skruenøglekastende mekaniker, der efterhånden har reddet universet utallige gange.
Clank – Ratchets trofaste makker og bedste ven, der har rejst med Ratchet igennem tykt og tyndt.
Kaptajn Qwark – Kopernikus Leslie Qwark, den selvudråbte ”helt”. Han er superhelt, almindelig helt, skuespiller og endda skurk. Hans parathed til at genopfinde sig selv med et øjebliks varsel kommer fra hans kæmpe ego og behov for opmærksomhed.
Dr. Nefarious – en gal robotvidenskabsmand, der hader alle organiske livsformer. Kan han få sig selv til at hjælpe sine svorne fjender?
Ratchet & Clank: All 4 One er fyldt med den humor og de skøre dingenoter, som spilserien er kendt for. Manuskriptet er en fuld Hollywoodproduktion værdigt, og de mange våben, der sprænger, fryser, maser og forvandler fjenden til får, gør spillet til en fantastisk oplevelse for alle.

Vil I arbejde sammen som hold og undslippe den mystiske maskines kløer, eller vil du og dine holdkammerater ende med at gøre det værre for jer selv?

Ratchet & Clank: All 4 One er i butikkerne fra i dag

Related articles

spot_img

Recent articles

spot_img