7.9 C
Copenhagen
28 marts 2024

Tilskuerantallet til danske biograf film steg med næsten 50 procent

Array

Published:

Antallet af indløste billetter til danske biograffilm steg med hele 49,1 procent i 2018 til 3.748.233 billetter. Danske film sætter sig dermed på top tre og i alt fem pladser på årets top10.

I alt 12.984.790 mennesker gæstede i 2018 de danske biografer – en stigning på 4 procent. Dermed følger de danske biografer den trend, man ser i både USA og England, hvor begge lande oplever stigninger i biografbesøget.

Årsagerne til det flotte resultat skal findes i specielt disse to forhold:

– Tilskuerantallet til danske film steg dramatisk. Efter at have ligget underdrejet i 2½ år lykkedes det endelig for dansk film at afkode publikums filmsmag i årets sidste fire måneder. Den samlede danske hjemmemarkedsandel for året nåede helt op på 28,87 procent, og rimer dermed med den hjemmemarkedsandel, som politikerne har sat som krav i forbindelse med Filmaftale 2019-2023. Det skyldes først og fremmest Christoffers Boes ”Journal 64”, John Mogensen-filmen ”Så længe jeg lever” af Ole Bornedal og Bille Augusts ”Lykke-Per”, som blev årets tre mest sete film, skarpt forfulgt af en helt sensationel rekordåbning på Anders Matthesens ”Ternet Ninja” og Paprika Steens dramady ”Den tid på året”

– Danmark oplever for tiden et sandt biografbyggeboom. Nye luksusbiografer skyder op som paddehatte over det ganske land. I 2018 så vi åbningen af nye flotte biografer i Hellerup, Haderslev, Sønderborg og Løgstør, samt skelsættende forbedringer af eksisterede biografer i blandt andet Rødovre og Kgs. Lyngby. Trenden fortsætter i 2019 med åbningen af nye biografer i Esbjerg og Nordhavn, ligesom der rumles med biografplaner i både Holstebro og Aarhus. 

Men udenlandske film havde også et flot år med succeser som ”De utrolige 2”, ”Avengers: Infinity War”, ”Bohemian Rhapsody”, ”Mamma Mia! Here We Go Again!” og ”Coco”.

”Et stigende antal biografgæster, og samtidig endnu bedre biografer at se filmene i, er enhver filmudlejers drøm. En drøm, der til fulde gik i opfyldelse i 2018,” udtaler Mads Nedergaard, formand for Foreningen af Filmudlejere i Danmark.

”Det var befriende endelig at se dansk film vågne op til dåd og samtidig bekræfte danskernes store opbakning til film på modersmålet. Når blot dansk film tilbyder store, dyre film til danskerne, så stiller vi os i kø” udtaler Kim Pedersen, Formand for Brancheforeningen Danske Biografer.


TOP 10 – BIOGRAFFILM
# Titel Billetter
  1 Journal 64 765.111
  2 Så længe jeg lever 409.811
  3 Lykke-Per 394.876
  4 De Utrolige 2 381.723
  5 Avengers: Infinity War 363.772
  6 Bohemian Rhapsody 355.766
  7 Mamma Mia: Here We Go Again 348.603
  8 Coco 346.330
  9 Ternet Ninja 328.256
 10 Den tid på året 327.756

Related articles

spot_img

Recent articles

spot_img