Turok-figuren har snart nogle år på bagen i computerspil sammenhæng, og jeg kan tydeligt huske da jeg stiftede bekendtskab med Turok i 1997 på min computer, spillet var en ret stor succes, og sidenhen har der været forsøgt med mere eller mindre heldige udgave af Turok, og nu er det så tid igen, denne gang er spillets navn, helt simpelt ”Turok” som intet har at gøre med nogle af de tidligere spil. Turok er udgivet til Xbox360, Playstation 3 og PC, og det er PC-udgaven vi i denne anmeldelse beskæftiger os med.

Man spiller som indianeren Joseph Turok, som netop er nyankommet til en militær enhed, Whiskey Company, som har til opgave at eliminere Turoks tidligere læremester, Roland Kane, som var leder af Wolf Pack, en speciel militær enhed, men sidenhen er Roland Kane gået over til fjenden og er senest set på den planet, som Turok og resten af Whiskey Company nu har kursen imod, men lige før de skal lande, bliver deres rumfartøj skudt ned af et missil, og herfra starter spillet. Man fornemmer hurtigt, at det ikke kun er Kane og hans soldater der befinder sig på planeten og hurtigt ser man at planeten også er bosat af dinosaurer. Så ikke nok med at man skal op imod Kanes soldater, så skal man også hele tiden tage sig i agt for dinosaurerne som bor på planeten.

                Klik for at se billede i en større udgave.     Klik for at se billede i en større udgave.

Rent teknisk ligger Unreal 3 enginen bag spillet, hvilket jeg ikke synes skinner særlig godt igennem, graffiken er udmærket, men heller ikke mere end det, når jeg sammenligner med hvad jeg er vant til mht. Gears of War og Unreal Tournament 3.

Der skabes en rigtig god stemning når man især i starten af spillet går gennem junglen og kan se hvordan buske og lignende bevæger sig, og man kan høre lyden af dinosaurer som nærmere sig og har udset sig dig som deres næste bytte. Under nogle af de første kampe imod dinosaurerne, hvor de er så små, at de kan skjule sig i det høje græs, der er spillet virkelig skræmmende og nervepirrende, fordi man febrilsk skyder mod alt hvad der bevæger sig i græsset, og alligevel kan man blive overrasket af en dinosaurer der angriber. Desværre bliver det nogle gange lidt for meget med angrebene fra dinosaurerne, når der er for mange, fordi man hele tiden bliver væltet omkuld, og så først skal rejse sig op før man kan skyde igen og her føles idéen med at man bliver væltet når de angriber fra at være en fed idé til at blive rigtig irriterende.

Det føles som om at udviklerne har forsøgt at lave 2 slags spil, et lidt nervepirrende spil, og et klassisk skydespil. Hvor det klart er de nervepirrende møder med dinosaurerne, der fungerer bedst, hvorimod hvis man sammenligner den ordinære skydespils oplevelse med hvad der er på markedet af andre spil, så føles Turok en smule tam i sammenligning.

                Klik for at se billede i en større udgave.     Klik for at se billede i en større udgave.

Det der fungerer godt, er at man kan få lov til at kombinere en lang række af sine våben i såkaldt dual wield, hvor man har et våben i den ene hånd, og et andet i den anden hånd, hvor man affyrer de 2 våben med henholdsvis højre og venstre knap på musen.

Våbene kan kombineres på mange måder, desværre så er det ikke alle der er lige godt udført, fx så er det en noget flad oplevelse at bruge flammekasteren, da man ikke kan sætte ild til noget som helst, fx ville det være en rar måde at rense ud for dinoer i græsset. Men det der irriterer mest er, at når man dræber de menneskelige fjender med flammekasteren, så vrider de sig kort, som om der er gået ild i dem, men der går ikke ild i dem, ligeså snart man stopper sin flammekaster, så er der intet at se af ild. Den samme tamme følelse får man, når man bruger raketkasteren, hvor man kan få dinosaurerne til at springe i mange dele, men Kanes soldater bliver sprængt væk, men deres kroppe eksploderer ikke som dinosaurerne, det ødelægger ligeledes en del af indlevelsen i spillet. Man finder tidligt i spillet sit ”naturlige” våben, både bue og kniv, som Turok er blevet trænet rigtig meget i forbindelse med sin tid i Wolf Pack.

Desværre er det sjældent, at man får lov til at snige sig frem og afprøve ens bue og pil, eller muligheden for at snige op bag en fjende og skærer hans hals over da ens følgesvende desværre ikke er særlige gode til at arbejde lydløst sammen med en, så snart de ser fjender, så skyder de efter dem, og da man ikke kan give dem ordre og de følger efter en, så er man desværre nødt til at vente på de senere missioner, hvor man er på egen hånd for rigtig at kunne udnytte de 2 specielle våben. 

                Klik for at se billede i en større udgave.     Klik for at se billede i en større udgave.

Til gengæld er det en virkelig fryd, når man får lov til at kæmpe med en dinosaurer med sin kniv, og kameravinklen skifter til 3.person, og man ser hvordan Turok stikker og skær i dino´en, imens det sprøjter med blod fra dinosaueren.

”Turok” ender med at være et rimeligt First Person Shooter, som byder på nogle positive overraskelser, særligt de nervepirrende sekvenser, hvor man kæmper imod dinosaurer, men på punktet hvor det minder om traditionel First Person Shooter, der imponerer spillet ikke så meget, men er dog stadigvæk en udmærket First Person Shooter.