Som en skærebrænder gennem bevidstheden. Ultimate Marvel vs. Capcom 3 slår dørene op med en forførerisk patos og mytologisk behandling af sit tegneserieunivers. Spiderman, Chun Li og Magneto ligner græske guder i astrologiske slåskampe. Det er nu tredje gang at Marvels tegneseriehelte går i arenaen med Capcoms hær af nye og klassiske spilhelte. Øvelse gør mester, og det kan mærkes, for Marvel vs. Capcom 3 har efterhånden så meget lækkerhed i bagagerummet at det gør helt ondt i øjnene. Denne niche af kampspil er oftest mest attraktiv for kampgenrens disciple, som har særligt indkøbte arcade-joysticks til lejligheden. Denne gang vil jeg dog opfordre alle til at prøve kræfter med kolossen.

Formen er stafet-baseret, hvorved slaget udkæmpes med tre karakterer på hvert hold. De andre karakterer kan enten hidkaldes til et kollektivt stormangreb eller udskiftes med den aktuelle. Tag-formen var jeg personligt ikke var så begejstret for dengang Tekken Tag Tournament introducerede metoden på PS2. Det virkede forceret og tvang spilleren til en spillestil, uden mulighed for at slukke for funktionen og bruge ”mano e mano” modellen. Det gjorde også indlæringskurven mere stejl for nybegyndere, hvilket kan være hårdt for stoltheden under kamspillets konkurrencebaserede koncentrat. I stedet for at øve sig i én karakter, krævede det at splitte træningen mellem mindst to karakterer. Den tremands-baserede tag team form virker dog glimrende og sømløst i Marvel vs. Capcom 3. Modvinden i karakterskift er fuldstændig væk, så selv tilfældigheder føles som succesoplevelser, og skiftene understøtter spillets høje tempo. Selv nybegyndere vil kunne mærke glæden ved trespiller tag-funktionen.

Divergensen af karaktererne er spillets meste enestående trækplaster, men i forhold til Capcom vs Marvel 2, er der forsvundet 20 fra arsenalet. Nu er der 36 tilbage. Hvorfor? For at give produktet mere substans er det overfladiske og kalorietomme krymmel taget væk. Der er ikke én karakter som virker svag i forholdet. Hver karakter opfordrer til udforskning, og så er de enkeltvis et værk i sig selv.

Der er både kultkræs og kendte superhelte fra Marvel, samt nye såvel som klassiske karakterer fra Capcoms arsenal, så selvom der ”kun” er 36 karakterer, er det svært at blive skuffet: Wolverine, Hulk, Iron Man, Captain America, Deadpool, Doctor Doom, Super-Skrull, Thor, She-Hulk, Spider-man, X-23, M.O.D.O.K., Phoenix, Magneto, Storm, Dormammu, Taskmaster, Sentinel, Nova, Ghost Rider, Iron Fist, Doctor Strange, Hawkeye, Rocket Raccoon, Galactus, Ryu, Morrigan, Chris (Resident Evil), Danta, Felicia, Chun-Li, Trish, Amaterasu, Viewtiful Joe, Tron (Mega Man), Wesker, Arthur (Ghost’n’Goblins), Spencer (Bionic Commando), Zero (Mega Man), Crimson Viper, Haggar (Final Fight), Akuma, Hsien-Ko, Vergil, Phoenix Wright, Strider Hiryu, Firebrand (Ghost ’n Goblins), Frank West (Dead Rising), Nemesis T-Type…. Pyh, træk lige vejret. Jeg savner kun Venom.

Karakternes angrebsformer veksler mellem traditionel fuld kontakt, til mere obskure angreb som kræver mere indlæring. Nye spillere vil nok starte med simple karakterer. Wolverine, Chun-Li og Dante sikrer en masse slagskraft og coolness faktor. Men en uortodoks karakter som Phoenix Wright kræver noget mere træning for forståelsens skyld. Han slår ikke modstanderen direkte, men kaster dokumenter, snubler og råber ”Objection!”. Også Iron Man opfordrer til øvelse, for den slagkraftige stålmand er meget langsom. Først efter en del timer i maskinrummet vil man opdage kvaliteten i de mere avancerede karakterer.

Marvel vs. Capcom 3 er skræddersyet en social faktor som opfordrer til 2player action – online eller i privaten. Den lineære arcade-mode er mest et træningsmodul til spillets reelle kvalitet. Har du ingen intentioner om at udfordre mennesker af kød og blod, så findes der andre mere narrative og karriereorienterede kampspil for solisterne. Vælg hellere Tekken eller Dead or Alive.

Find et par venner – lad Hulks vrede regne over dem. Det er kampspil med kompetent substans. Det er flot præsenteret og grafisk betagende, men der er ingen historie, ingen gimmicks og ingen alternative game modes. Tænk over det inden købet: Har du nogen at spille imod? Hvis ja, så tøv ikke med at investere i dette spirende kampspil, som kun er blevet bedre med tiden.