For mit vedkommende går ”Street Fighter” helt tilbage til slutningen af 80’erne. Jeg husker det som at arkademaskinen var noget som ’de store drenge’ skiftedes til at prøve kræfter med, mens vi lidt yngre knægte, der ikke helt havde nok lommepengene til det, måtte nøjes med at stå på tærende af hinanden, med Salomon-tasken på ryggen, for at kigge over skuldrene på den person der nu var i gang med at spille på maskinen. Jeg husker også hvordan jeg lod som om, at jeg var arkademester, mens både min manglende højde og den gentagende grafik med skriften ”inset coin” tydeligt afslørede, at jeg endnu ikke var klar til at sætte mit aftryk på highscore-listerne.

Og nej! Jeg blev aldrig den arkademester, som jeg havde regnet med at skulle være. Da jeg endelig var blevet en af ’de store drenge’ var arkademaskinerne skiftet ud med dødssyge enarmede tyveknægte. Jeg husker stadig forargelsen og fortvivlelsen i min omgangskreds, mens ejeren af den lokale grillbar havde dollartegn i øjnene, og set i bakspejlet har de semialkoholiserede arbejdsløse og fedladne taxachauffører, der erstattede os omkring spillemaskinerne nok også været en mere lukrativ målgruppe.

Mine udgifter til arkademaskiner, pomfritter og Yankee-tyggegummi faldt drastisk, og jeg havde pludselig råd til en Sega Mega Drive, hvor ”Street Fighter II” og senere ”Mortal Kombat” var i fast rotation. I 1995 så Playstation samt ”Tekken” dagens lys, og begge kom til at dominere markedet i årene frem. ”Street Fighter” har dog formået at holde fast, specielt i de dedikerede fans af genren, og selvom det længe har været en joke, at man aldrig skulle købe et nyt Capcom spil, fordi at der alligevel ville komme en Super, Alpha, Deluxe, Complete, Ultimate, Arcade eller EX udgave af spillet i løbet af et par måneder, så har Capcom gentagende gange bevist, at de ved hvad fighting-fans vil have og de formår til stadighed at finpudse deres vindende formel.

”Street Figher X Tekken” er ingen undtagelse, og selvom man kunne frygte for en fusion af de to engang så forskellige og konkurrerende titler, så må jeg indrømme, at mine bekymringer er gjort til skamme og med kun ganske få fejl og mangler, så er spillet en fantastisk smuk og velfungerende fighteroplevelse. Der er heller ingen tvivl om, at der er tale om et klassisk ”Street Fighter”-spil krydret med deltagerne fra ”Tekken”-universet. Allerede fra spillets startsekvens toner de klassiske tegneserieagtige ”Street Fighter”-animationer over skærmen, og både præsentationen og gameplayet er klassisk ”Street Fighter” med 2D-univers og nogle fantastiske farverige og dynamiske baggrunde.

Capcom har implementeret ’tag’, så du stiller altid op til kamp med to karakterer og kan så frit skifte ind og ud undervejs. Det er en vellykket tilføjelse, dels fordi det giver uanede kombinationsmuligheder og mestrer man de forskellige kombinationer til fingrespidserne, så kan man sætte en combo i gang med den ene karakter og bygge videre med den man skifter ind. Det giver samtidig flere muligheder for at spille sammen med venner, da man således kan spille både co-op og mod hinanden.

En anden nyhed – og for fightinggenrens meget innovativ tiltag – er det såkaldte ’gem-system’, der på ægte rollespilsmanér sættes på din karakter og giver boost i f.eks. angreb, kombinationer, hurtighed m.m. Disse ’gems’ aktiveres dog ikke fra kampens start, men kræver en udløsningsmekanisme som eksempelvis fem succesfulde blokader i træk. Effekterne af disse ’gems’ er fint afbalanceret. De tipper ikke styrkeforholdene markant, men er alligevel værd at gå efter at få udløst.

Når man har brugt lidt tid i træningslokalet, gennemført ”missioner” med favoritkaraktererne og gennemført den obligatoriske ’Arcade mode’ er det tid til at bevæge sig online. Her venter spillere fra hele verden på at give dig ”Street Fighter”-lektioner, og selvom man hurtigt løber ind i øretæver, så er det sjovt hele tiden at udvikle sit spil, læse modstanderens taktik og spillestil, eller bare prøve at få et ben til jorden.

Udover ’Ranked battles’ hvor man vinder eller taber point til ens profil, er der mulighed for ’Endless battle’, hvor man skiftes til at kæmpe mod op til 6 personer samlet i en lobby. En ny funktion er ’Scramble battle’, hvor 4 spillere fordelt på 2 hold kæmper mod hinanden, hvor alle er på skærmen samtidig. Det giver den dér lidt Smash. Bros. agtige kaotiske og tilfældige tilgang til kampene og kan være rigtig sjovt, specielt hvis man kender dem man spiller mod.

Onlinespil kører fint det meste af tiden. Jeg oplevede dog noget knas med lyd og framerate, men det var mest i ’Scramble Battle’, hvor 4 spillere som sagt er i gang på samme tid. Der kan også til tider være lange ventetider på’ Ranked battles’, men det kan skyldes, at jeg primært spillede på og omkring udgivelsesdatoen, og aktiviteten må bestemt stige i de kommende måneder i takt med, at flere anskaffer sig dette fremragende spil.

 

Godt:

Millimeterpræcis styring. Lækker grafisk stil med levende animationer og farverige dynamiske baggrunde. Tårnhøje produktionesværdier der får det bedste med fra både Street Fighter og Tekken.

Dårligt:

Onlinespil kræver god tålmodighed og lider til tider af framerate problemer. Der er ikke blevet plads til alle de klassiske Street Fighters.