Det har længe været kendt, at FIFA 08 er det mest dominerende spil i fodbold genren, ude lige nu. Skal man finde en seriøs udfordrer, skal man kigge i retningen af Pro Evolution Soccer, eller Winning Eleven som det også hedder. Længe har der været en strid mellem de 2 spil, om at være det spil gamere foretrækker. Og med Pro Evolution Soccer 2008 har Konami smidt handsken og lagt op til duel, for her er tale om et rigtig godt fodbold spil.

Dette spil henvender sig til spillere som gerne vil koncentrere sig om fodbold, og ikke så meget om spillerhandler og taktik og stadionudvidelser osv. Allerede under menuen ”Create” er der lidt nyt at finde. Du kan med et ps3 kamera, tage et billede af dig selv, og derfor selv deltage i kampene, ved at tilpasse en spiller med dit ansigt. Jeg ved ikke med Jer andre, men jeg har da for vane altid at lave en spiller, som bare kan det hele og er den bedste overhovedet. Men noget har manglet, og det er udseendet. Det kan du få helt på plads med denne udmærkede feature. Udvalgene hos PES 08 har altid været bedre efter min mening, og spillerne man selv forbedrer og tilpasser er bare pænere at se på, rent grafisk. Så her vinder PES altså på point.
PES spillene har længe været det spil som har lagt i konkurrence med FIFA spillene, mest på grund af det flow, farten og den realisme spillet besidder. Når jeg nu sammenligner PES med FIFA, så er det udelukkende fordi FIFA er det ypperste inden for fodboldspil, og det er gennem dette man kan se, om spillet har det der skal til for at være et godt og solidt fodboldspil. PES kommer desværre til kort, igen. På trods af de mange features spillet har, som FIFA mangler, så kan det stadig ikke hamle op med EA og deres konge på fodboldtronen. Dertil er det for arcade agtigt. Driblingerne er alt for kantede, man har for nemt ved at spille bolden rundt i forskellige retninger, og man bevæger sig simpelthen for hurtigt hen over græsset. Gameplay dele går alt for hurtigt, og hvis man sætter tempoet ned, liver det alt for nemt. Modstanderne er i forvejen nemme at komme uden om, og det bliver ikke bedre af, at man har mere tid til at tænke sig om. Her kommer dog et af de nye tiltag som PES 08 benytter sig af, nemlig TEAMVISION. Den kunstige intelligens tilpasser sig til dit spil. Dvs. hvis du kontinuerligt angriber i højre side, så tilpasser computeren sig til det, og kompenserer for det, hvilket gør det sværere, og tvinger dig til at omlægge dit spil.

Grafisk er spillet rigtig flot at se på, og noget der virkelig imponerede mig, er hvordan spiludviklerne har formået at få så mange spillere til at ligne virkeligheden. Vælger du at spille med FCK f.eks. kan man nemt se hvem Gravgaard, Würtz og Sionko er. Ikke som i de tidligere udgivelser fra både Konami og EA hvor det kun er de højt profilerede spillere som ligner originalen. Her er der kælet for detaljerne over hele linjen. Trøjerne opfører sig naturtro og bevæger sig med spillerne, håret ligeledes. Det hele er bare flot at kigge på. Som noget nyt kan man endvidere filme sig til frispark, og hive i trøjen. Små detaljer, men det er det som gør, at PES er det spil som indtil videre kan hamle op med FIFA. Desværre har spillet problemer online. Udgiverne har selv erkendt, at online spil ofte ikke fungerer. Det hakker, og skærmen kan ske at gå i sort, og det er virkelig synd, for det fortjener spillet ikke. Spiller du alene mod computeren, hakker spillet ofte når den viser gengivelser, og også her kan skærmen ske at gå i sort et kort øjeblik. Synd synd synd.