En æggesalat bestående af “Tetris”, “Gunpey”, “Bejeweled” og “Bust-a-Move” – så har man “Piyotama”. Det er endnu én af slagsen: Puzzlespil med tidspres som stressfaktor og med “Tetris” som overtydelig stamfader. Der findes masser af spin-offs og kloner inden for genren, og enten bliver de uhyre vanedannende eller kedsommeligt overfladiske. Det er svært at udpege hvad som udgør kvaliteten – det som vender en Tetris-klon fra ligegyldigt påfund til en evigt gyldig tidsrøvende succes

Det kræver en simpel tilgang – Man skal forstå spillets principper på ti sekunder. Det kræver udfordring – Vores fingermotorik og hjerne skal helst ud på kanten. Og det kræver en dybde. – Du skal føle sin ekspertise vokse. Alt dette dækker Tetris, men “Piyotama” kommer ikke helt over målstregen på alle niveauer.

Det er et æggespil, som stort set handler om at skubbe farvede æg til højre og venstre, lave ensfarvede linjer diagonalt eller horisontalt og få æggene til at forsvinde inden flere æg, som falder ned fra oven, flyder ud over kanten. Moderat hurtigt indlært, men ikke dybt nok til at give æggebakken en lang holdbarhedsdato. Det er mindre fængende Tetris og Bust-a-move. Absolut bedre end Guypey. Omtrent på niveau med Bejeweled, om end ikke helt så intutitivt.

“Piyotama” er en Mini, som kan købes i PlayStation Store for sølles 29 dkr. – Ikke meget mere end en bakke økologiske æg. Det virker både på PS3 og PSP, men gør sig bedst på Sonys håndholdte konsol til quick-burst spiloplevelser. Dog manglede jeg nogle flere game modes, som kunne give lidt variation i den lille hønsefarm. En lille puzzle for dem som bare ikke kan få nok af vellykkede Tetris kloner.