Efteråret har meldt sin ankomst og sammen med det både regn, blæst og så naturligvis det nye Madden. Dette års udgave er et rigtigt godt spil og nye tiltag som Gameflow gør spillet hurtigere og mere tilgængeligt end nogensinde før. Kontrollen er skarpere, den kunstige intelligens er blevet bedre på en række områder, og der er stadig masser af action, hårde tacklinger og spektakulære touchdowns. Men mens der kræses for spillere der ikke kender alle regler og ikke er i stand til at skelne en I-Formation fra en Pro-Formation, er der ikke meget at hente for veteraner af serien. Så selvom Madden NFL 11 er et fint spil og det bedste i serien hidtil, kan mange garanteret klare sig med sidste års udgave.

I sportsspil bliver man generelt bombarderet med flere features, mere realistisk gameplay og dybere spilmuligheder, men i fokuserer EA Tiburon på at øge Maddens tilgængelighed, og det er de generelt sluppet godt fra. “Gameflow” som systemet kaldes gør det muligt at kalde spil blot ved et tryk på en knap. Herefter ses et lille spildiagram så man ved hvilket spil man kører, ens assistenttræner forklarer hvad man skal fokusere på… og så er man i gang.Ingen roden igennem uoverskuelige menuer, et tryk og så er der action.

Gameflow er hurtigt og nemt og fungerer overraskende godt. På angrebet kalder computeren generelt gode og varierede spil der passer til ens hold. Indianapolis Colts med Peyton Manning kører fx masser af hurtigere kast, mens  Tennessee Titans fokuserer på at give bolden så meget som muligt til Chris Johnson. Strategien tilpasses de forskellige holds styrker og svagheder, hvilket gør det særligt nemt for nybegyndere at komme i gang med Madden. Der er naturligvis situationer hvor bliver foretaget underlige eller decideret dårlige valg af computeren, men alt i alt fungerer Gameflow godt – til angrebet.

Det samme gælder dog på forsvaret, og det skyldes primært tre ting. For det første er kaldene ofte dårlige. Foran 42-17 med kort tid igen er der ingen grund til at kalde et voldsomt pres via en all-out blitz. For det andet er det ikke altid at man på forsvaret så at sige “matcher op” med angrebet. Det sker ofte at man tildeles en standard 4-3 opstilling der bestemt ikke kan håndtere modstanderens angreb. Resultatet er næsten altid et stort spil eller i værste instans en touchdown. Det tredje punkt relaterer lidt til de øvrige; for mens man har tid og mulighed for at ændre et spil på angrebet, har man sjældent samme tid på forsvaret, hvorfor man her er ekstra sårbar overfor de dårlige beslutninger.

Kan man ikke lide Gameflow, kan det naturligvis slås fra og så kalder man spillene på den gammeldags facon med fuld kontrol. Er man veteran af serien, vil dette hurtigt blive ens foretrukne valg, og så er det egentlig svært at se hvad man skal bruge systemet til.

Udover Gameflow byder Madden 11 på et meget forbedret løbespil. Ens blokeringsspillere er meget bedre til at danne huller at løbe i og det gør løbespillet til en sand fornøjelse. Tålmodighed, spilforståelse og timing er nu de vigtigste ingredienser til et solidt løbespil – altså meget ligesom i det rigtige NFL. Desværre er bagsiden af medalje at de meget forbedrede løbeblokeringer i endnu højere grad sætter fokus på hvor dårligt der blokeres på kast. Det er for mig at se utroligt at EA tilsyneladende ikke kan få styr på begge dele på samme tid.

Ellers har lydsiden fået et tiltrængt løft takket være den nye hovedkommentator Gus Johnson der virkelig bringer noget intensitet til spillet. Sammen med Chris Collinsworth udgør de den bedste kommentatorduo i et Madden-spil hidtil. Der er meget fokus på at få Madden til at minde om en TV-transmitteret kamp, og det er da i høj grad også lykkedes. Både spillere og trænere ligner der modstykker fra virkeligheden og der er masser af velvalgte langsomme gengivelser, men det skæmmes virkelig af at mange cutscenes bliver gentaget igen og igen. Bare i mine første to kampe så jeg den samme scene hvor en spiller får noget gatorade af en assistenttræner sammenlagt 10 gange, og så krakelerer illusionen altså. Igen er Madden 11 lidt et symbol på halvfærdigt arbejde.

Den opmærksomme læser vil bemærke at der ikke er skrevet noget om hvad der er nyt i de to store singleplayer dele, hhv. superstar- og franchisedelen. Og det er simpelthen fordi der ikke er sket noget – de ligner sig selv fra sidste år (og sidste år igen, og sidste år igen…) Begge dele fungerer såmænd udmærket, men man må vente til næste år for at se gennemgribende ændringer af disse spilmodes.

Madden NFL 11 står tilbage som et noget uambitiøst spil. Fokus har været på at få nye spillere ind i folden, og det er helt sikkert lykkedes med Gameflow, en forbedret præsentation og et hurtigere og nemmere spil. Desværre er det sket på bekostning af alle de hardcore spillere. Hvis man, som jeg, har spillet Madden så længe man overhovedet kan huske, er der reelt ikke noget nyt at komme efter udover forbedringerne med løbespillet og lidt andre småting. Man kan ævle løs om at dette sker som en konsekvens af manglende konkurrence og EA’s monopol, men lad os lade det ligge og i stedet konstatere at Madden NFL 11 er det bedste Maddenspil til dato. Men et perfekt spil eller et mustbuy er det altså ikke.