Gør dig klar til et ”next-gen” eventyr! En meget længe ventet titel er kommet til PS3 konsollen.

Ninja Theory´s Heavenly Sword er en af Sony´s helt store satsninger til ps3, der ikke har brystet sig med de helt vilde ”next-generation” spil indtil videre. Til E3 i 2006 fremviste Sony, SCEE & Ninja Theory så HD vidunderet som allerede blev annonceret til E3 i 2005. Det der blev fremvist til E3 var så flot at det i 3 år i træk er blevet nomineret til bl.a. E3´s bedste; Ps3 spil, action spil, action eventyr & bedste artistiske design. Det er rigtigt mange priser at leve op til, og jeg vil se på om det så holder nu da Heavenly Sword er landet i butikkerne.

Lige fra start af bliver man kastet ind i en massiv krig hvor Nariko, vores sexede heltinde, er i færd med at slagte den ene soldat efter den anden. Vi befinder os i en forsvunden tidsalder i et asiatisk samfund hvor Nariko´s klan bliver overrumplet af den invaderende krigsherre, King Bohan, der er ude efter et sværd der er nedsent fra himlen og overleveret til Nariko’s klan. Heavenly Sword er under konstant beskyttelse af Klanens overhoved, Nariko´s far, Shen, der ligsom resten af klanen våger over og beskytter sværdet, evigt ventende på den guddommelige udvalgte som skal komme og bruge sværdet til verdens frelse.

                 Klik på billedet for at se en større udgave.

Det allerførste man lægger mærke til er naturligvis grafikken. Vi har længe ventet på et spil som kunne vise playstation 3’s rå-styrke, og umiddelbart må jeg konstatere at, hold da helt ferie hvor er det flot, betagende og til tider overvældende at se på. Der er lagt op til at man skal føle sig suget ind i en hollywood film af episk karakter, og det gør man faktisk også.

De knivskarpe animationer blandet med det flotte farve valg og store åbne vider i baggrunden giver alle den illusion at det kunne være taget ud af en (animeret) film. Skuespilsmæssigt er der punget godt ud da det er selveste Andy Serkis, som vi kender fra CG karakteren Gollum i Ringenes Herre trilogien, som lægger stemme samt ansigt til King Bohan, og som er dramatisk instruktør bag spillet. Derudover er der lagt så mange penge ind i projektet at det sagtens kunne være en lille hollywood film.

De forskellige udtryk i ansigterne og kropsbevægelserne af figurerne er blevet filmet af skuespillerne iført specielle dragter, og filmet af 60 kameraer på samme tid, og derefter tager spille designerne over og skaber tre-dimensionelle figurer med flotte detaljer som kun kan fremvises på en ”next-gen” maskine.

Jeg må indrømme at design- og grafikmæssigt har Sony og Ninja Theory klaret sig rigtigt godt med Heavenly Sword, det er uomtvisteligt ”next-gen” grafik der er så flot at den nærmest er identisk med spillets koncept art. Animationerne ”in-game”, (i spillet), er uden at overdrive nogle af de flotteste og mest flydende animationer nogensinde set på en spillekonsol. Det flotte er ikke bare farver, skygger og ”framerate”, men også hvor meget der sker ”RT”, (Real Time). I heavenly Sword kan der nemlig være flere hundrede soldater på skærmen, samtidig med at kanoner affyres, og med Nariko i midten af det hele, i gang med at dele øretæver ud. Dette er uhyre flot, og det er svært at få så mange uafhængige ting og grafiske detaljer i samme konsistente billede uden at komprimere på ting som skygger og overflade teksturer. Hvor jeg dog elsker Playstation 3?s Cell Processor!

Nariko er ikke gjort ud til at være den typiske blondine babe man ser i videspil. Nariko er en dyster pige med nogle dejligt store…Sværd..Og blod på tanden. Og hun har allerede indtaget sin plads ved siden af Lara Croft i game-babe kategorien. Der bliver lagt op til vaske ægte hollywood drama i Heavenly Sword, og man må sige at der er masser af flot skuespil, og nærmest halvdelen af spillet er ”film sekvenser”, og historien er faktisk også ret god. Den spiller meget på Nariko´s kamp for at bevise hendes værd og finde hendes plads i livet bl.a. som kvinde i et voldshærget samfund, men også som datter af en betydningsfuld høvding, der er meget at leve op til. Sammen med Nariko er der hendes adopterede lillesøster Kai, som var en forældreløs pige indtil Nariko fandt hende.

                 Klik på billedet for at se en større udgave.

Gameplayet i Heavenly Sword er ”hack n´slash” “button mashing”, hvilket vil sige at man stort set bare skal trykke på de same knapper om og om igen. Dette er en bestemt type spil, og enten er man til denne slags spil, eller også er man ikke. Der er naturligvis mange delte meninger, de der kunne lide God Of War vil sikkert elske det, jeg hører vist til et sted i midten, jeg synes ”button mashing” er okay, men det er ikke den sjoveste form for gameplay i min bog.

Man styrer Nariko med venstre analog knap, foretager undvigelses manøvrer med den højre analog og aktiverer ting eller samler ting op med Kryds knappen. I kamp bruger man Firkant og Trekant, og for at blokere et angreb skal man blot stå stille og undlade trykken på knapperne. Der findes tre kamp-positioner, Hastigheds, Kræft & Rækkevidde-positionen, H-positionen opnås ved blot at bruge angrebs knapperne, K-positionen opnås ved at holde R1 knappen inde medens man bruger angrebs knapperne, og H-positionen opnås ved at holde L1 inde. Disse kan så flettes i et væld af komboér, (kombinationer), der kan udføres efter de bliver  låst op i kampens hede i løbet af spillet. Dvs. at der kommer en indikation der viser at en ny kombo er tilgængelig, når man selv er kommet til at bruge den i kamp. Man kan så trykke på Start knappen og gå ind og se sine kombo muligheder, hvoraf der mindst er ti komboér per kamp-position. Det er en fin funktion, bortset fra en gennemgribende ulempe der lidt ødelægger spillet, nemlig ”AI”én, (kunstig intelligens), eller manglen deraf, da modstanderne ikke forbliver udfordrende. Dette er et punkt hvor jeg føler at spillet mister ald sin glans og charme, da man midt i spillet, føler at man kender alle sine fjenders svagheder. Det skal dog siges at blandingen af historiens intensitet og udfordringen af at skulle massekrære den næste bølge af soldater, sætter et lille plaster på såret.