Dark Souls 2 følger op på successen fra 2011, hvor vi endnu en gang kommer ind i et univers, hvor de levende døde går på jorden. Selve universet er det samme som i etteren, men skaberen har udtalt, at der ikke er nogen direkte forbindelse mellem etteren og toeren. Selve plottet fokuserer på en levende død karakter, som er blevet forbandet. Vedkommende forsøger at finde en løsning på denne forfærdelige forbandelse, der holder ham fastspændt i et mellemrum mellem liv og død. Som sin forgænger er der ikke voldsom meget fokus på en decideret handlingsstruktur, da man overordnet set bare skal kaste sig ud i verdenen og forsøge at sætte alle puslebrikkerne sammen på egen hånd. Handlingen roterer om hovedpersonens mål, men ellers er man prisgivet i forhold til ens evne til at lytte godt efter i samtalerne og opsnuse en række spor.

Selve universet er et meget abstrakt sted, som trækker inspiration fra mytologiske aspekter såvel som overnaturlige dødsriger. Det som springer i øjnene allerførst er den overdrevent gode kvalitet på den visuelle side. Figurerne, omgivelserne, videoerne og alle aspekterne indenfor spillets egne rammer er djævelsk velskabte og leverer en sand fryd for øjet. Spillet balancerer med nogle meget dystre temaer, og det understreges gennem det meget mørke farvevalg i animationerne. Manøvreringen med personerne og figurerne fungerer overraskende godt, og man føler sig fri til at bevæge sig ud i den åbne verden. Desuden er de lydmæssige redigeringer helt i top, da man kan høre alt fra græsstrå, som rammer dine ben, til brølet fra nogle af de svulstige skabninger på vejen mod en større forståelse.

Selve gameplayet minder på visse punkter om etteren – man lægger altid ud med at skabe sin egen unikke karakter med navn, udseende og køn. Man kan være alt fra en lille tynd spirrevip til en kæmpebøf, hvorefter man kan sætte sværhedsgraden i resten af spillets forløb. Man ser det hele fra en 3. persons synsvinkel, og det giver et langt større overblik over situationerne, frem for hvis det var POV. Desuden har man derfor også større mulighed for at se sin karakter interagere med sine omgivelser – generelt er spillet meget rollespils-præget, da man som sagt laver en avatar og sætter sine egne præmisser og følelser ind i karaktereren. Gameplayet minder lidt om spil såsom World of Warcraft, hvor man skal samle, bygge og opnå en masse ting og mål, så man langsomt og gradvist opbygger en solid karakter. Det er uden tvivl en smagssag, hvorvidt man er tilhænger af denne genre, men personligt er jeg helt vild med dette spil.

Der er også rig mulighed for at spille multiplayer, da man generelt bevæger sig gennem et fjendtligt territorium, og det er derfor rart nok at have en med til at kæmpe sig i gennem det hele. Spillet kræver bare generelt utroligt meget tid i forhold til udvikling i spillet, da man virkelig skal sætte sig ind i systemet, remedierne og historiens svære udformning. Hvis man har tid og lyst til at bevæge sig ind i en rollespilsverden af døde sjæle, monstre og uhyggelige spåkoner, så er Dark Souls 2 er sand vinder. Desuden lever den fuldt ud op til forventningerne i forhold til etteren, da det hele virker til at være taget en tand højere op i kvaliteten.

Karakter:

5 ud af 6