Piger elsker heste. Og så har Nintendo udgivet en lyserød 3DS konsol. Disse to sandheder udgør formentlig årsagen til ”Hest & Pony: Rivaler” – en moderat populær spilserie som, ligesom “The Sims”, er skræddersyet segmentet for det unge østrogen. Men stamfaderen til spillets DNA kommer åbenlyst fra Nintendo’s egen kæledyrssimulator; ”Nintendogs” – et nonlineært hyggespil med tre vigtige faktorer: Dyrets charme, progressionen og uforpligtende lethed. Med ”Nintendogs” skygge lurende bag ”Hest & Pony”, hvordan klarer krikken sig til sammenligning? Lad os besøge stutteriet på 3DS.

Bag facaden er ”Hest & Pony: Rivaler” er føljeton af små minispil, der udmønter sig på en rideskole. Som spiller skal man håndtere dressur, pleje og hestenes vedligeholdelse. Man starter med sin egen selvskabte hest, men får også ansvaret for at pleje andre rytteres heste. I starten er det en evighed af ensartethed. Man skrubber heste, hælder vand op, fylder truget med foder og dyrker en håndfuld kompetencegivende opgaver der øger hestenes moral og ekspertise. Små opgaver der udføres med fingertryk eller hældninger af konsollen. Efter en rum tid, kommer der noget historiefortælling på banen. En hesteskole kan arves, og du må indgå i en ridekonkurrence for at hente gevinsten.

Historien og vejledningen formidles af en række tegnede karakterer og talebobler fyldt til renden med tekst – ofte med irrelevante pointer og sidebemærkninger. Det er tilladt for børn helt ned til 3 år, men de skal samtidig have fuldt styr på læseevnen, både for at følge historien, kende udfordringerne og forstå instruktionen til minispillene. I starten er brugerfladen lidt uigennemskuelig og præget af learning by doing. Endvidere så giver instruktionen en svingende forklaring på minispillenes mål. Når man laver børnespil, skal det helst være intuitivt og selvforklarende. ”Hest & Pony: Rivaler” har ikke helt styr på sværhedsgraden versus målgruppen.

3D effekten er en joke. I sine bedste momenter er det blot en mild dybdevirkning som får hestefolden til at brede sig. Men i sine værste momenter er det direkte forstyrrende. 3D perspektivet kræver at spilleren sidder i et ’sweet spot’ og holder konsollen i ro. Men nogle af minispillene kræver at man flytter og titler konsollen til siderne. Så med mindre man flytter hele hovedet med, får man et meget reduceret udsyn. Det er paradoksalt, for kort tid efter finder man 3D slider-knappen og sætter den på ”0”.

Ja, det handler om heste. Og piger elsker heste. Men ”Hest og Pony: Rivaler” mangler hovedparten af de kvaliteter som gjorde ”Nintendogs” til gyldigt tidsspilde. Spillet er meget repetitivt. Minispillene er fåtallige og binder spilleren fast på gentagende rutiner. Der er ikke nok udforskning i livet som hestepasser. Der kan gradvist optjenes nyt hestefoder, seler og andre rekvisitter, men slet ikke nok til at udsætte holdbarhedsdatoen. Og så har de virtuelle heste slet ikke den animalske charme, som hvalpene i ”Nintendogs” levede højt på. For hesteglade ungmøer er der underholdning for en lille weekend, men jeg anbefaler at melde pigen ind i en rigtig rideklub.

Godt:

Tilforladelig underholdning.
Særligt henvendt piger.
Man kan optjene mønter via streetpass.

Dårligt:

Ensartet og rutinepræget.
For meget læsning.
Forvirrende brugerflader.
Begrænset charme.
Forstyrrende 3D effekt.
For lidt indhold.
Intet socialt element.