Jeg indrømmer gerne, at jeg var en smule skeptisk da jeg hentede Mojangs seneste spinoff til deres ultra populære Minecraft univers, Minecraft Dungeons, og jeg tænkte ”det er jo bare Minecraft trukket ned over en Diablo skabelon”, og det er det også nærmeste fra start til slut, men det er så pokkers charmerende og veludført, at det er svært ikke at være en lille smule begejstret for Minecraft Dungeons, en overkommelig pris, nemt at gå til for børn og barnlige sjæle, co-op med op til fire spillere både lokalt og online er alle store plusser, og så er det til at leve med, at det hele er en smule forudsigeligt, og at der er skruet ned for den kreativitet der ellers har gjort konceptet så populært.

Nu har jeg allerede været inde på den oplagte sammenligning med Diablo, der er mørke baner der skal udforskes, monstre der skal nedkæmpes, store bosser der skal besejres og masser af loot der skal findes, men forvent ikke de samme muligheder og samme dybde som i Diablo og andre spil i samme genre. Det er først og fremmest et børne/familie spil du kan spille med dine børn og deres venner, over en weekend på 6-8 timer og så er der ikke så meget mere at komme efter.

En af de ting der skuffer lidt, er de begrænsede muligheder, f.eks for at skabe sin egen karakter, vist kan man vælge mellem en del forskellige karakterer ved spillets start, men det du vælger er i bund og grund et skin og altså rent kosmetisk, der er ikke forskellige klasser med hver deres styrker og svagheder, og selvom der er evner og spells der kan åbnes op for når man stiger i level, så er det ikke de dybe rollespilselementer der her er tale om.

Der ligger også en begrænsning i, at man ikke kan bygge noget selv altså ”crafte” og der er jo lidt paradoksalt i et spil hvor ordet ’craft’ rent faktisk indgår i titlen.

Historien i spillet er nærmest så traditionel som den kan være, du/I er heltene der drager ud for at besejre den onde Arch-Illager der er en mægtig troldmander der har fået sine kræfter fra ”the Orb of Dominance” der samtidig har gjort ham magtbegærlig og hævntørstig. Det hele kan nærmest ikke være mere klichefyldt (vi mangler bare en der vågner op med hukommelsestab). Så forvent ikke nogle store plottwist eller overraskelser, historien funger kun for at binde selve banerne og gameplayet sammen.

Stemningen i spillet og grafikken i spillet er til gengæld rigtig fin, og selvom det selvfølgelig mest består af blokker og firkanter ganske i tråd med resten af Minecraft-universet, så er det uden tvivl det flotteste spil i serien med en høj farve- og detaljerigdom og virkelig flotte lyseffekter, der specielt kommer til udtryk når det er tordenvejr udenfor og lysglimt fra lyn lyser dele af de ellers mørke omgivelser op.

Minecraft Dungeons er samlet set et rigtig hyggeligt bekendtskab, der dog har sine begrænsninger og kan på mange måder sammenlignes med en blockbusterfilm, den kan ses/spilles af de fleste, den er velproduceret og ser flot ud, og så er den underholdende så længe den vare, dog er den glemt næsten som rulleteksterne er løbet over skærmen og kalder ikke umiddelbart på et gensyn.