Det hele starter som en stor RPG kliche, i et flashback vinder en gruppe legendariske krigere over onde kræfter. 16 år senere befinder vi os i en lille idyllisk by, hvor vi møder spillets heltinde, den unge Ajna, der træner kampteknikker med sin far lidt uden for byen, på vej tilbage opdager de til deres forfærdelse at byen er i brand, en mystisk ond ridder dukker op med en gruppe soldater og dræber Ajnas far, og den unge kriger begiver sig ud på en farefuld rejse for at få hævn og stoppe den ondskab der endnu engang truer landet…..wow, den første ½ time af Indivisible, er der ikke ligefrem lagt op til en revolution af genren, men det får Lab Zero Games, spillets udvikler, ret hurtigt vendt op og ned på. Eksempelvis bliver Ajnas fars morder, den onde ridder, fanget inde i Ajnas hoved og kan kaldes frem til at kæmpe som en allieret, kampsystemet udvikler sig far at være bloker og slå, til en ret avanceret og unik oplevelse hvor dine fire aktive kæmpere hver er “mappet” til en knap på controlleren, og det er så op til dig at aktiverer dem ud fra en given mængde af ’action points’, om de blokerer eller angriber er op til din timing, og om du aktiverer dem enkeltvis eller i grupper, eller måske endda alle fire på én gang, er også op til dig. Det er et ret simpelt system, men den aktive timing og de mange kombinationsmuligheder gør, at det føles friskt og anderledes og ikke når at blive ensformigt i løbet af spillet. Ajna møder over 20 personer på sin rejse, der af den ene eller anden grund beslutter sig for at gøre hende selskab, du kan hele tiden bytte dem ind og ud blandt de fire der er aktive i kamp, og de føles alle meget forskellige og, er med forbløffende få undtagelser, meget mindeværdige og sjove at eksperimenterer med.

Spillets grafik er forholdsvis simpel og en anelse gammeldags, i og med at det hele foregår i 2D, til gængæld er det smukt, farverigt og detaljeret. Som sagt foregår Indivisible i en Indisk-mytologi-eventyr verden, og udviklerne har gjort et stort stykke arbejde i at skabe en stemning og atmosfærer der hele tiden understøtter dette, fra frodige jungler til dunkle templer og farverige markedspladser. Gameplay og styring er også forholdsvis simpel, men alligevel formår spillet løbende at tilføje nye mekanismer, der gør det sjovere og nemmere at komme rundt, eksempelvis får Ajna en økse der, ud over at tæve monstre, er velegnet til at fjerne trærødder og yderligere kan bruges til at kravle op af høje forhindringer, og senere komme et spyd ind i repertoiret. Det kan bruges som ”stangspring” til at komme op på bygninger og plateauer der tidligere var utilgængelige, så på den måde ”låner” Indivisible mange gameplayelementer fra platformklassikere som Metroid og Castlevania.

Musikken i spillet er et kapitel for sig, den ene skønne komposition afløser den anden, og alt er med til at gøre den farverige verden endnu mere levende. Jeg var selv meget begejstret for at høre, at det var Hiroki Kikuta der skulle komponerer musikken til spillet. Det er ham der har leveret soundtrack til klassikere som Secret of Mana og Trails of Mana, så for mig herskede der, allerede inden spillet udkom, ingen tvivl om at musikken i hvert fald ville være i orden.

Stemmerne i spillet er også rigtig gode, specielt den stædig og temperamentsfulde hovedperson Ajna, men hele vejen rundt er der fine præstationer, og det er også med til at gøre eventyret mere levende, desværre er det lidt ujævnt hvilke sekvenser der er stemmer på og hvilke der kun er tekst. Jeg sad i hvert fald flere gange med følelsen af, at en scene ”manglede stemmer” hvor en lignende, tilsyneladende ligeså vigtig, scene havde stemmer, og det efterlod et indtryk af at de Lab Zero Games var løbet tør for tid, penge eller begge dele.

Spillets historie strækker sig over cirka 25 timer, hvis man er grundig og går tilbage til tidligere steder for at udforske og finde alle materialer til opgradering af forsvar og angreb. Det kan være lidt belastede at skulle rejse tilbage til tidligere områder i spillet kun for at få adgang til et bestem lille rum, der først kan låses op for når man først har fået en given genstand. Her ville det altså være rart med en ”fast travle” funktion der var lidt mere omfattende end den spillet tilbyder. Spillet er inddelt i seks forholdsvis store områder, og dem kan man rejse mellem, når man har lært den evne vel at mærke, og der er altså ganske langt at vandre rundt i sådan et område. Her kunne det have været rart, at man i stedet kunne rejse til et af de mange save points der findes rundhåndet fordelt ud i de enkelte områder. Der kan derfor gå meget tid med at løbe rundt i områder du allerede har besøgt, for lige at få det sidste med.

Det er dog små kritikpunkter og samlet set er Indivisible en rejse du ikke bør snyde dig selv for, hvis du har bare den mindste sans for et godt eventyr, gameplayet er solidt, kampsystemet friskt og persongalleriet et overraskende godt bekendtskab. Der er ikke meget at komme efter når spillets rulletekster efter 20-15 timer løber over skærmen, men til 300kr, som spillet koster fra nyt, er det et fund, og en af de små skæve udgivelser der let kan blive overset.