Vi befinde os et sted i Afrika for flere millioner år siden, her hersker junglens love og det er op til dig at sørge for abeflokkens overlevelse og udvikling mod noget der kunne blive til en civilisation. Meget mere end det får du ikke at vide når starter Ancestors: The Humankind Odyssey op, for det er som om udviklerne gerne vil gøre op med alle de tutorials, forklaringer og tips som langt de fleste spil stopper ned i haslen på os de første timer af vores gennemspilning. Her bliver vi bare kastet for løverne, og alle mulige andre fare, og det er, langt hen ad vejen, op til dig som spiller at prøve dig frem, gøre dig erfaringer, og tilpasse dig efterfølgende. Alt hvad der ikke dræber dig gør dig stærkere, og ja du vil dø mange gange og der er meget ”trail and error” i spillet, men det er også det der er charmen på godt og ondt.

Det er Panache Digital Games der har udviklet spillet, de var tidligere en del af Ubisoft og har stået bag flere Assassin’s Creed spil, men har altså ikke udgivet noget side Assassin’s Creed: Brotherhood (2010). Spirituelt har Ancestors ikke meget tilfælles med Assassin’s Creed og er faktisk en noget vi ikke ser så tit nemlig en overlevelses/udviklings simulator, der bliver ikke udgivet mange spil i denne genre og de der springer op i min hukommelse er E.V.O.: Search for Eden (1992) og Spore (2008) men det er kun et spirituelt slægtskab, da gameplay i disse spil er radikalt anderledes.

Og hvad er så gameplay i Ancestors egentligt? Selv er jeg i tvivl i tider, men grundlæggende er det at overvåge og overleve med en flok aber i junglen. Mange gange er det bare at kaste sig ud i noget og håbe på det bedste, eller det var i hvert fald sådan jeg greb det an, og jeg tror også det er den følelse og kombination af nysgerrighed og frygt, som datidens menneskeaber må have haft. Er den frugt spiselig eller dødelig giftig? Er disse dyr venner eller fjender? Hvad kan disse grene bruges til? Spørgsmål der måtte undersøges og besvares, måske havde det dødeligt udfald, men så var det prøvet og kommende generationer skulle da ikke være i tvivl. Det er på mange måder præmissen i spillet, at prøve sig frem for du får ikke meget hjælp fra spillet, og hvis du gjorde var det nok også ret hurtigt overstået.

Dine aber har en ”frygtmåler” som vokser hvis de føler sig utrygge er sulte eller oplever andre udfordringer, og i takt med at den vokser mister du langsomt men sikkert kontrollen, og bliver et let bytte for rovdyr i junglen. Overlever du længe nok belønnes man med nye egenskaber, eksempelvis at brug sten og kviste som våben, og som tiden går bliver aberne mere og mere menneskelige. Man skal dog hele tid være vågen, og til tider også heldig, for det kan sagtens ske at hele flokken bliver udryddet, og så er det forfra med en ny flok og alle egenskaber skal læres på ny, det kan være meget frustrerende og noget af en tidsrøver.

Grafisk er spillet rigtig flot og meget stemningsfyldt. Jungle er detaljeret og animationer af både aber og andre dyr i skoven er meget realistiske, og til tider ganske skræmmende. Det kan dog til tider være lidt af en udfordring at udforske den på grund af lidt kluntet styring og mange gentagelser.

Samlet set er Ancesters et frisk pust og helt sikkert ikke som andre spil du er vandt til på godt og ondt. Det er noget for dig som kan lide at udforske spil på egen hånd og ikke hele tiden får fortalt hvad du skal gøre, og hvor du skal gå hen. Du skal også have en god portion tålmodighed, og være klar til at gentage de samme sekvenser igen og igen for at gøre det bare lidt bedre end sidst.