Jeg har personligt været lidt træt af, at der i den grad mangler spændende nye titler til den seneste generation af konsoller, det er som om, at alle udviklere har besluttet, at når der alligevel ikke er nok konsoller på markedet til at dække forbrugerne ønsker, så kan vi lige så godt holde lidt igen og støve nogle af de gamle spil af, give dem en ny lakering og så ellers malke den igen. Vi drukner snart i remakes og remasters, og nogle har bestemt mere behov for det end andre, hvem har f.eks. efterspurgt en remaster af et Spiderman spil fra 2018? Personligt er jeg af den holdning, at alt efter PS2-æraen ikke behøver en remaster/remake. Nuvel – Remedy har beslutte at Alan Wake fra 2011 var nødvendig at restaurerer og genudgive, og det give da det plus, at spillet for første gang er tilgængeligt på Playstation konsoller.

Alan Wake foregår i en lille by hvor forfatteren, af samme navn, leder efter sin forsvundne kone. De eneste spor han har at gå efter er brudstykker af en bog han ikke husker at have skrevet. Stemningen og plotter er ikke ulig survival horror klassikeren Silent Hill 2 fra 2001 (et spil jeg i min optik hellere havde set en remaster af). Udstyret blot med en pistol og en lommelygte følger vi Alans desperate jagt på sin kone, en rejse der udspiller sig mest i mørke og skygger og hvor vores hovedperson hele tiden ballancerer på kanten af galskab og håb. Der er dog ikke voldsomt meget variation i gameplay, og det føles mest af alt som en interaktiv Stephen King film, det er dog ikke en dårlig ting, det betyder bare at har du spillet Alan Wake så kender du historien og slutningen, det er ikke et spil man genbesøger for dets gameplay og det er der ikke lavet om på i denne remaster.

Hvad der til gengæld er lavet om på er framerate, PS5 versionen som jeg testede kører knivskarpt i 4K og 60 fps. Bright Falls (der burde hedder Dark Falls) er smukkere end nogensinde før, og der er virkelig forskel når man holder den op imod den 10 år gamle Xbox 360 version, om det retfærdiggøre at købe spillet på ny er nok tvivlsomt, men der er lagt arbejde i at give spillet et løft. Men forvent ikke at blive imponeret, specielt hvis du lige har spillet Ratchet and Clank: Rift Apart.

Har du ikke haft fornøjelsen af at spille Alan Wake før er det let at anbefale denne udgave, kontrasterne er meget skarpere og det er trods alt et af spillets facetter spillet mellem lys og mørke og hvad der gemmer sig i skyggerne. Har du allerede spillet den oprindelige udgave til Xbox 360 er der ikke nogle tunge argumenter for at investerer 200kr i denne udgivelser, den originale ser stadig ganske glimrende ud og har ikke nogle mangler i forhold til den nye udgivelse.