SEGAs Phantasy Star er tilbage med endnu et kapitel i den omfattende serie. Spillet byder på en godkendt, om end noget forudsigelig singleplayer, men åbner til gengæld op for godteposen med en omfattende onlinedel, der byder på et hav af tilpasningsmuligheder, masser af indhold og timevis af underholdning til dem der finder glæden i RPG genren. Og så er det noget så befriende som et abonnementsfrit MMO du kan tage med dig på farten.
 
Phantasy Star serien havde sine velmagtsdage tilbage i slut 80’erne og staren af 90’erne, jeg husker navnlig Phantasy Star 2 til SEGA Megadrive havde en særlig tiltrækningskraft på mig. Jeg var ikke helt dygtig nok til hverken engelsk eller spil i det hele taget til at kunne få noget ud af det i starten. Det var både mere strategisk, komplekst og omfattende end spil som Zelda: A Link to the Past fra 1992 og Secret of Mana fra 1993. Alligevel vendte jeg altid tilbage til Phantasy Star, dets si-fi univers var så dragende, kampene så episke og monstrene så fantasifulde, at jeg kunne tilgive den uoverskuelige sværhedsgrad (for en 12-14årig dreng med begrænsede engelskkundskaber).   

Siden gik serien hen og blev pioner inden for MMO, i hvert fald på konsolsiden, da Phantasy Star Online udkom til SEGA Dreamcast i 2000, og efterfølgende er der blevet satset massivt på onlinedelen med spil til både GameCube, Playstation 2, Xbox 360 og PSP.
 
Historien I Phantasy Star Portable 2 tager sin begyndelse tre år efter begivenhederne i Phantasy Star Universe. Civilisationerne på de tre beboede planeter i Gurhal systemet, har efter møje og besvær overvundet en truende invasion, men resourserne er knappe efter de mange års krig, og det giver anledning til at sende delegationer af sted for at udforske og konolisere hidtil ukendte områder i galaksen. Som spiller arbejder du for en privat militærenhed ved navn “Little Wing” med base på kolonien Clad 6.  

Man starter med at designe sin avatar, der er et hav af muligheder for det visuelle, så det i sig selv kan godt tage lang tid. Efterfølgende vælges klasse, og der er mulighed for at skifte klasse mange gange undervejs, så det betyder ikke det helt stor hvad med vælger fra starten.  Herefter præsenteres man for den militærbase der er omdrejningspunktet for spillet. Her findes en verden af muligheder, forretninger, spisesteder, informationskontorer hvor du kan acceptere missioner og selvfølgelig dit eget værelse som du kan finde eller købe et utal af dekorationsartefakter til.

Præsentation og interface er fint, men det kræver, at man bruger lidt tid for at sætte sig ind i de mange valgmuligheder. Sværhedsgraden i spillet er ret højt, og man kan i princippet sige, at hele singleplayer delen (eller i hvert fald de første mange timer) fungerer som en torturial for onlinespillet. Der kan i hvert fald nemt opstå nogle situationer hvor man havner på en online missioner med nogle ’venner’ der langt overstiger dig i level og rang, og du bliver således vidne til en magtdemonstration (i hvordan du, måske, kommer til at kunne uddele prygl mange mange timer ud i fremtiden) uden du selv har mulighed for at tildele fjenderne nogen som helst form for skade.
 
Ultimativt er denne sværhedsgrad både spillets styrke og svaghed, tænder man på RPG genrens evige jagt på erfaringspoint og bedre våben er Phantasy Star Protable 2 et overflødighedshorn, med nærmest uendelige timers udfordrende underholdning. Hvis man er ny til genren findes der dog blidere steder at starte, og er man ikke til RPGs skal man nok holde sig langt væk, idet indlæringstiden og sværhedsgraden nok vil afskrække de fleste.