2K Sports inviterer dig igen til at ”open up a can of whoopass”, de er med andre ord klar med årets WWE udgivelse. Sidste år havde jeg fornøjelse af at anmelde WWE 2K19, og året før WWE 2K18, og det skal ikke være nogen hemmelighed, at du roligt kan springe dette års udgivelse over. Det er vand på min mølle om at årlige sportsudgivelser, ikke burde eksisterer i det omfang vi ser, eller i hvert fald ikke som fuld pris udgivelse. Fra mit synspunkt sker der ganske enkelt ikke nok fra år til år, at det retfærdiggøre en ny udgivelse. Det burde være nok at udsende et nyt når grafikmotoren opdateres, alt andet skulle kunne klares med et årligt opdaterings DLC til 100-200kr, der introducerede de få ændringer der bringes fra år til år.

Spillet har en masse gode intentioner, først og fremmest er der selvfølgelig en masse nye ansigter i WWE 2K20, spillet byder på svimlende mange wrestlere at vælge mellem og der er også nok af indhold at give sig kast med. Trenden med mere fokus på kvindelige idrætsudøvere har også ramt WWE så både MyCareer, Towers og Showcase har kvindelige hovedpersoner, og der er for første gang en kvindelig wrestler, Becky Lynch, på spillets cover, selvom hun dog må dele pladsen med sin mandlige kollega Roman Reigns.

MyCareer, der er spillets ”singleplayer-historie-del” tager udgangspunkt i Red og Tre der kigger tilbage på deres karriere mens de venter på at blive optaget i Hall of Fame. Det er et sjovt setup og en radikalt anderledes måde at gribe ”historien” an på end vi har set i tidligere års udgivelser. Vi følger dem gennem 18 kapitler, og der er mange variationer fra deres spæde år på indiescenen til WWE og dream matches. Desværre bliver det en anelse langtrukket, og dialogen er ikke nær så velskrevet som MyCareer anno 2019, specielt blev jeg træt af Tre, der er et ecco af dårlige one-liners og platte jokes.

Det føles som en spildt mulighed, sidste år var ’My Carrer’ en stor forbedring over WWE 2K18. Så hvis de sidste år var to skridt frem, er det i år ét skridt tilbage.

Sidste år var jeg utilfreds med den langsommelige udviklingen af evner og moves, og kritiserede alle de lootboxes og microtransaktioner der var i spillet. Det tog ganske enkelt evigheder at åbne op for noget som helst spændende, men mindre man gik til lommerne. Den gode nyhed er at udviklerne har lyttet, og microtransaktionerne er stort set væk, den dårlige nyhed er at det stadig tager unødvendig lang tid at udvikle din wrestlers evner. Der er ellers et fint diagram hvor man kan sætte point i forskellige evner, problemet er bare at man ikke kan se hvad der ligger længere fremme i diagrammet, så det er svært at planlægge frem i tiden, og de point man giver betyder ganske lidt forbedring, så det er svært at mærke en reel forskel i performance.

I år er der igen blevet plads til ”Showcase Mode”, det var også med i sidste års udgivelse, men af en eller anden grund ikke var at finde i WWE 2K18. Denne gang er der som sagt fokus på kvindelige udøvere, vi følger ”The Four Horsewomen”, Bayley, Becky Lynch, Charlotte Flair og Sasha Banks igennem 15 historiske kampe fra NXT til WrestleMania, de er krydret med små filmklip med hovedpersonerne selv der fortæller historier og fakta. Det er ganske underholdende, og rart at se, at der også i år er blevet plads til Showcase.

Et af de nye tiltag fra sidst år, det Mortal Kombat inspirerede ’Towers Mode’, er også med i år, og har fået en stører opdatering.  Her kæmper man en række kampe under et bestemt tema, men med meget forskellige tilgang eller benspænd. Der er 3 helt nye kamptyper med Tag-Team, Triple Threat og Fatal-Four Way. Der er også nye kategorier, bl.a. ”Women’s Revolution” og et ”Tower” dedikeret til spillets anden forside figur Roman Reigns.

Trods de mange gode intentioner og forsøg på at skabe nyt indhold, så føles det vigtigste, selve gameplayet i WWE som et skridt tilbage. Det føles ganske enkelt ikke så flydende som tidligere og forklaringen skal nok findes i, at det for første gang i seriens historie ikke er udviklerne hos Yuke’s der har skruet på knapperne, men derimod Visual Concepts. Det skal dog siges at Visual Concepts, der gennem mange år har udviklet to af 2K Games andre store sportsserier NBA og NHL, har været med som assisterende udvikler på WWE serien gennem nogle år nu, men i år er det altså dem der har stået alene med opgaven, og der er altså plads til forbedringer – både i gameplay og rent grafisk.

Jeg havde kunne leve med de små tilbageskridt havde det ikke været for den mængde af tekniske fejl jeg oplevede. Udviklerne har gjort meget ud af at der er ny kommentator på kampene, og at variationen af kommentarer og udtalelser er meget stører end tidligere, det er sikkert rigtigt, men der er ganske enkelt for mange fejl i kommentatorens udtalelser. Der er ofte store fald i frame rate, så spillet er på grænsen til det umulige, og værst af alt oplevede jeg flere gange at spillet crashede helt, og jeg måtte starte op igen og begynde kampen forfra. Vi må håbe at Visual Concepts og 2K Games for patchet og opdateret dette rod, for som det er nu er WWE 2K20 meget svært at anbefale.