Bag den afslappede, og til tider lidt pjattede, atmosfære der omgiver spillet gemmer der sig et fabelagtigt strategi system, dybe muligheder for opgraderingen af våben, tanks og klasser, samt en historie der er værd at engagere sig i. Valcyria Chronicles II er det ypperste Sonys lille PSP kan byde på i strategi/RPG genren.

Jeg var personlig meget glad for SEGAs Valkyria Chronicles til PS3, der efter min mening var en af 2008 største positive overraskelser, og til dato det måske mest oversete spil til PS3 (sammen med Folklore i øvrigt). Det var derfor også med rynkede øjenbryn, at jeg for et lille år siden læste, at opfølgeren ville komme eksklusivt til PSP, men jeg må sige, at spillet opfylder mine høje forventninger og, at det passer ganske fint til det håndholdte medie.    
Valkyria Chronicles II starter to år efter forgængerens slutning, men det er på ingen måde en nødvendighed at have spillet det første spil i serien, for at historien giver mening. Prinsessen af det lille kongerige Gallia har afsløret, at hun i virkeligheden er af Darcsen oprindelse – en mørkhåret race, der bliver set ned på i den brede befolkning. Dette har medført splittelse i det lille land, og vi befinder os på randen af borgerkrig. Spillets hovedperson, en dagdriver af rang ved navn Avan, der aldrig har drømt om en militærkarriere, ændre mening da hans bror rapporteres dræbt i en tophemmelig mission, og skriver sig op til kamp for gud og fædreland.

Tonen i spiller er mere let og humoristisk end i det første spil. Avans deling er en samling amatører, udskud og tabere, og deres indbyrdes problemer, manglende engagement og den daglige gang på akademiet er omdrejningspunktet mellem missionerne. Det er helt op til den enkelte spiller, hvor meget man ønsker at dykke ned i historien og personerne, men der er faktisk ganske sjovt og underholdende.   
Kampene udspiller sig ganske som i det første spil til PS3, hvor man starter med at sætte sine enheder op på et lille 2D kort over slagmarken. Når kampen begynder ses det hele første fra oven, hvor man skaber sig et overblik, og vælger hvilken soldat eller tank man vil rykke. Når man har valgt en enhed skifter kameraet til et 3. persons action mode, hvor man styrer den valgte enhed rundt, begrænset med den mængde action points den enkelte har til rådighed. Samt med mulighed for et enkelt angreb. Det er simpelt at komme ind i, sjovt og udfordrende at eksperimentere med, og til tider frustrerende i takt med sværhedsgraden af kampene stiger.

Grafisk er Valkyria Chronicles noget ganske særligt, som på PS3 forgængeren er der tale om cel-shading teknikken holdt i primært lyse farver. Denne teknik bruges primært for at give animationerne et håndtegnet look, i stedet for den fotorealistiske 3D gengivelse, teknikken er udført med stor omhu og kærlighed, og det gør, at man virkelig får følelsen af at spille en interaktiv tegneserie.

Lydsiden i spillet er ret diskret, men den består af nogle ganske fine kompositioner der giver stemning og liv til spillet. Stemmeskuespiller er også ganske solidt, desværre er der for lidt af det, da mange samtaler bliver holdt i tekstformat, hvilket må siges at være en skam når der ellers er lagt et arbejde i at finde nogle habile skuespillere. 
Gameplayet i Valkyria Chronicles II er fantastisk, så godt at jeg, for første gang, har taget mig selv i at være henrykt over et forsinket tog fra DSB! Det er en fornøjelse at udføre missioner, tjene erfaringspoint, penge og nye våben. Der er rig mulighed for at opgradere dine enheder på forskellige måder, så der er mange forskellige måder at føre krig på. Så selvom du vælger primært at satse på dine ’Shock troopers’ er der flere retninger du kan opgradere dem i. Sværhedsgraden i spillet er til tider lidt for svingende, nogle missioner blæser du fjenderne af banen, og andre må du prøve flere gange og ændre opstilling og personel, og måske endda gennemføre tidligere missioner for at blive højere rang, før det lykkes at komme videre i spillet. Det er dog aldrig så svært, at det føles uoverkommeligt.
Samlet er Valkyria Chronicles en fantastisk pakke, med en god historie der tager over 40 timer at spille sig igennem. Derudover er der denne gang tilføjet online multiplayer, hvor kan spille sammen med op til to andre, og gå på missioner hvor de taktiske elementer skal i samspil spillerne imellem for at overkomme fjenden, og alle deltagere får hver deres erfaringspoint og belønninger for at fuldføre missionerne, så det er ikke alene sjovt at spille med andre, det er også givende for din videre færd i spillet. Er alt dette ikke nok, kan du også teste dine enheders færdigheder samt dine egen taktiske formåen, mod andre spillere online.

Ejer du en PSP, og har du den mindste interesse for strategi/RPG spil må du ikke snyde dig selv for denne perle af et spil – godt gået SEGA!