Sony PlayStation Danmark markerer udgivelsen af årets mest ventede eventyr med en interaktiv skattejagt rundt i København knap en uge før eventyrets start d. 2. november 2011.

I bedste Nathan Drake-stil skal du finde en skat, der ligger gemt et sted i København. Via gåder og skjulte spor skal du nu forsøge at gå i den gamle danske skattejæger Wilhelm Von Bernhoffs fodspor på hans søgen efter den dyrbare skat, som han mente lå gemt under den gamle købstad. Igennem hele skattejagten vil du stifte bekendtskab med nye gåder og problemstillinger, der skal føre videre til næste spor og ledetråd. Du er også nødt til at tage visse spor med dig på din søgen. Det gælder om at have øjne og ører åbne, da alt kan have en vital betydning for, om du i sidste ende finder skatten eller ej.

Deltag i skattejagten, løs gåderne, og navigér dig vej frem til skatten via sociale medier og faktiske steder i København.

Du får dit første spor her: www.uudforsket.dk