I 1999 udkom et af de bedste kampspil nogensinde da Soul Calibur blev lanceret til den nu hedengangne Dreamcast maskine (må den hvile i fred). Baseret på arcade-fighteren af samme navn tog spillet en samlet anmelderskare med storm og blev udråbt til den bedste 3D-fighter nogensinde – og en af de helt store grunde til at Dreamcast-maskinen idag er blevet til lidt af et samlerobjekt.

Nu er Soulcalibur dog tilbage på tv-skærme verden over, da det idag, d.3 Juli, blev frigivet på Xbox Live Arcade. Soulcalibur byder på HD-grafik og spilmodes som Arcade, Training og Survival, og derudover vil der selvfølgelig mulighed for multilplayer. Soulcalibur er på gaden nu og kan erhverves for 800 Microsoft points.