Er du ligesom undertegnede, der elsker at sprænge ting i luften (altså digitalt og helt ufarligt for dine omgivelser, red.), og er du vild med at grave huller i din nabos have?

Så er der gode nyheder! Det forlyder nemlig, at Red Faction 3 er under udvikling. Forgængeren havde det lille plus, at alt kunne smadres: Huse, biler og selv jorden, du spankulerede rundt på, kunne jævnes med jorden, og ligefrem hjælpe dig, ved at afsløre hemmelige underjordiske gange mod målet.