Sony Computer Entertainment Europe har i dag annonceret, at den komplette Killzone-trilogi kommer i et bokssæt udelukkende til PlayStation®3. Spillet er udviklet af teamet hos Guerrilla Games, og du kan nyde et af alle tiders mest kritikerroste førstepersons skydespil i dets fulde længde. Tag kampen op mod den legendariske Helghast-arme i tre bedstsælgende eventyr, der alle er propfyldt med nådesløs action, fare og spænding.

Den første titel i Killzone®-trilogien, der nu får debut på PS3™, foregår i rumkoloniseringens tidsalder. Spillerne kontrollerer Jan Templar, kaptajn i ISA (Interplanetary Strategic Alliance), der desperat forsøger at slå Helghasts invasion af Vekta tilbage. Killzone, der her er genskabt med forbløffende HD-billedteknologi, er spillet, der skød det hele i gang og skabte en hær af fans til denne neglebidende trilogi.
Hold adrenalinen i gang, og oplev krigens spænding og brutalitet, når ISA kæmper for kontrol – og derefter kæmper for overlevelse – på Helghasts hjemmeverden i Killzone®2 og Killzone®3. Du kan få endnu mere action ved at kæmpe direkte mod dine venner i avancerede multiplayer-krigsspil i de to efterfølgeres højt berømmede onlinetilstande.

Med endnu mere gys og spænding i den samlede Killzone-trilogipakke kan spillerne også få fat i de multiplayer-kortpakker, der blev lanceret til Killzone 2 & 3. Den komplette liste over kort er:
Killzone 2-samlingen af kortpakker
Steel & Titanium-pakken
Flash & Thunder-pakken
Napalm & Cordite-pakken
Killzone 3-samlingen af kortpakker
Killzone 3 Steel Rain-kortpakken
Killzone 3 Retro-kortpakken
Killzone 3 From The Ashes-kortpakken

Killzone-varemærket er berømt for sin action og intensitet samt for de banebrydende filmsekvenser, fantastiske historier, opildnende musik og avancerede multiplayertilstande. Bered dig på overjordisk krig i rummet – lanceres den 24. oktober 2012.