Spilnet opfordrer blidt:

Må Guds ottende plage ramme dig…
– hvis du ikke spillede disse spil i 2009.

Spilnet har kigget tilbage på året der gik 2009 og giver dig fem bud på årets mest uundværlige spiloplevelser…

Uncharted 2: Among Thieves (PS3)
Naughty Dog krævede lige en 1’er, for at lave dem ultimative 2’er.

Mangler man én grund til at erhverve sig en Playstation 3, så er det denne eksklusive PS3 titel. Naughty Dog fandt alle fodfejlene ved den første udgivelse om skattejægeren Drake, og valgte derefter at gå over-the-top i ambitionsniveau. Resultatet blev et spil med så meget råstof til en Holywood film, at Sony straks hyrede manuskriptforfattere til en filmatisering af “Uncharted”.
Spilnets anmelder skrev: “Uncharted 2 omslutter sin spiller og bringer dig ind et enestående eventyr.”

Dragon Age Origins (PS3, X360, PC)
Bioware spænder musklerne og viser at de er kongen af RPG.

Fans af RPG genren måtte vente helt til årets udgang før de fik leveret genrens største helt på hylderne. – Men så har ventetiden også været det hele værd. Med klassikere som Baulders Gate, Neverwinter Nights, Star wars: Knights of the olde Republic og Mass Effect i baglommen efterlades der meget lidt plads til fejltrin, Men napoleons syndromet har på ingen måde påvirket RPG guruerne his Bioware.

Spilnet anmelder skrev: “Bioware sætter en stor fed streg under at de er konger inden for RPGs.”

Guitar Hero Metallica (Multi)
Lidt sent til festen, men selveste årsagen til at Guitar Hero blev født.

Et af de fåtallige heavybands, som gennem årene aldrig har tabt mæglet, kvaliteten eller råstyrken, er selvfølgelig Metallica. Trioen er som en gungrende Goliat der efterlader sine koncertgæster med åndenød. Og når man så kobler Metallica med Guitar Hero, så har man spillet der var skabt til at være enestående, for i hele musik-spil genren har elementerne aldrig passet bedre samen.

Spilnets anmelder skrev: “METALLICAAAA!!!!!!!!!!!!!!!!” (hvilket taler for sig selv)

Batman Arkham Asylum (PS3, X360, PC)
Hypen efter Dark Knight er aldrig udnyttet bedre.

“Ja, ja…” tænkte man tarveligt da spilhuset Rocksteady Games meldte ud om den kommende “Batman Arkham Asylum” – lige i kølvandet på giga-succesen Dark Knight. Licensspil kombineret med hype er sjældent vellykkede. “Så skal vi dælme gi’ dem..” tænkte de måske Rocksteady, for hvad vi fik var en rå, usympatisk, gotisk og hårdtslående tour de’ champ til galeanstaltens mørkeste afkroge. Et enormt afbalanceret spil som, ligesom Dark Knight, var henvendt det voksne marked for Batman entusiaster.

Spilnets anmelder skrev: “vi har med det hidtil bedste adventurespil i denne konsolgeneration at gøre. Basta.”

Assassins Creed 2 (PS3, X360, PC)
UbiSoft viser os hvad begrebet ’høj produktionsværdi’ betyder.

Der skulle også lige bruges en lunken 1’er til at gøre Assassin?s Creed 2 til det uovertrufne spil. Når man i rollen som snigmorderen Ezio første gang bestiger tagene i renæssancens Firenze, så er man ikke i tvivl om hvilken second-to-none titel vi har med at gøre. – En seriøs titel, som tager sin præmis gravalvorligt, og et symptom på hvor modent spilmarkedet er blevet i dag.

Spilnets anmelder skrev:  “En kolos med meget få tilfældigheder og virkelig meget produktionsværdi”.