Klik for at se billedet i en større udgave.Spillets hændelser centrerer sig omkring Central Park, og der bliver tale om et horror-spil med fokus på at overleve de rædsler, der udspiller sig i det legendariske rekreationsområde i New York. Ifølge Eden Games, der er udvikleren bag spillet, gemmer Central Park nemlig på en mørk og dyster hemmelighed, der som alle andre dystre hemmeligheder er en trussel mod menneskehedens fremtidige overlevelse.
 
Spillet ser ud til at blive flot visuelt, og indeholder en række nyskabende elementer, heriblandt en angiveligt imponerende spilfysik, der tillader objekter i spillet at have de samme egenskaber som i virkeligheden. På denne måde vil det være muligt at sammensætte opfindsomme våben ved hjælp af diverse gængse brugsgenstande.
 
Spillet er endnu et såkaldt sandkassespil, der tillader spilleren frit at udforske området i det tempo og den rækkefølge, man måtte ønske. Samtidig har Eden Games indført et system, der tillader spilleren at springe i spillets narrative sekvenser, så man får frihed til at skippe elementer, man enten finder for svære eller for kedelige at give sig i kast med. Det skal blive spændende at se, hvordan denne tilgang påvirker indlevelsen i spillet.

Klik for at se billedet i en større udgave. Klik for at se billedet i en større udgave.

Titlen udkommer som nævnt den 20. juni til PS2, Wii og Xbox 360 – mens Playstation 3-folket må vente til efteråret med at begive sig ud i et monsterbefængt Central Park.
 
Husk at der kan ses flere screenshots og videoklip fra spillet via ovenstående faner.