Flysimulationer er endnu et gabende hul i markedet for Wii spil, så når Sky Crawlers løfter sit landingsstel og flyver ind i Wii konsollen, så er det med en meget lille markedskonkurrence i horisonten. Det behøver ikke slække på indsatsen, hvilket skam heller ikke er tilfældet. Sky Crawlers er nært beslægtet med Ace Combat serien fra Playstation, hvor simulationen har fået en lav barriere, så alle kan styre et fly på få minutter, kombineret med en anime-stylet baggrundshistorie. Men det er også en mønsterbryder, for Sky Crawlers vender ryggen til tendensen for overgearet udtryk, højt tempo, brutaliteter og kampen mod alskens ondskab. Med sin undertitel “Innocent Ages” er Sky Crawlers en uskyldig, sympatisk, afdæmpet og nærmest afstressende spiloplevelse – sådan, næsten da…

Jeg ved ikke helt hvem som er fjenden og hvad er årsagen til krigen. Man kastes blot direkte ind i flyvevåbenet, hvor de blå fly på landkortet er gode, og de røde er onde. Nok sagt, lad os flyve. Efter en nem tutorial, og forståelsen for en simpel brugerflade kan man styre sit fly. Kontrollen er ret spøjs: Man skifter hænder så nunchucken er i højre hånd og Wii remoten i venstre. Din nunchuck repræsenterer derved flyets styrepind, og Wii remoten er acceleratoren, som kan hæves, sænkes og bremse flyet. På nunchuken er Z-knappen din skydeknap, mens C skifter mellem primære og sekundære våben. Det er en rigtig lækker styring som man lynhurtigt føler sig bekvemt med.

Sky Crawlers er et meget behjælpsomt spil, hvilket gør at alle kan lære principperne, men det formentlig også irritere vil de mest fagligt kantede spillere. Man behøver ikke engang altid at knokle for at få fjenden på sigtekornet. Hvis man befinder sig tæt på fjenden i nogle sekunder, kan man med et tryk på A knappen få en automatiseret manøvre der placerer fjendens fly direkte i sigtekornet. Det kan betyde at spilleren ‘frarøves’ en del af udfordringen og, at man nemt får overraskende mange kills på sin statusliste. Men for den almene spiller, der ikke gider bekymre sig om flaps, altitude og kompliceret fly-terminologi, betyder hjælpsomheden en bedre spiloplevelse, hurtigere succes og mere tilgængelighed.

Så nemt er det dog heller ikke, men udfordringen er mest baseret på spillets egne principper: I senere missioner vil fjenderne kræve længere tid at bruge manøvre-tricks på, så man kæmper indædt for at holde flyet på tæt hold længe nok, inden men griber chancen og trykker på A-knappen. Hvis fjenderne flyver lavt vil manøvren slet ikke være mulig, så de har også mulighed for at beskytte sig selv tæt på overfladen. Også for gode spillere er sværhedsgraden ganske godt afbalanceret.

Selve flykampene forgår i et traditionelt grafisk 3D miljø. Luftrummet er visuelt flot, selvom Wii konsollen ikke er det store kernekraftværk, og der er tydeligvis lagt vægt på at gengive naturscenarier i et yndefuldt perspektiv. Baggrundshistorien fortælles med 2D sekvenser i anime-stil med en blid kvindelige voice-over. Selvom selve historien ikke er enormt original, så er stilen ret fængende. Den giver scenen noget sjæl, ret sammenligneligt med anime-mesteren Hayao Miyazakii og hans store interesse for naturen. Det er svært ikke at nyde på højt niveau.

Sky Crawlers er en spændende og anderledes flysimulator som er nem at give sig i kast med. Godt for dem søger søger alternative spiloplevelser der ikke udmatter. Måske skuffende for dem som søger eksplosive effekt-orgier og buldrende våbenfetisch. Er man Wii-ejer er det ikke muligt at søge nogen andre alternative inden for genren, men det er heller ikke nødvendigt. Det er dog et afdæmpet og diskret spil, som undviger hypen lever på sine subtile kvaliteter. Derfor vil det formentlig ikke vælte nogen bagover, for Sky Crawlers fascinerer ikke ved første øjekast, men kan gradvist rejse sig som en kærkommen og overraskende bekvem spiloplevelse.