Sacred 2 er prequel til Sacred 1 og er sat 2000 år før historien i det oprindelige Sacred spil. Spillet er udviklet af det tyske spilstudie Ascaron, som også stod bag det oprindelige Sacred spil og desuden også har stået bag det spændende space simulator spil DarkStar One, men denne gang er Ascaron med Sacred 2 dog vendt tilbage til spil der udspiller sig i en fantasy verden.

I starten af spillet skal du vælge mellem 6 karakterer, hvor du så efterfølgende kan vælge om de skal være onde eller gode. Nogle af karaktererne er dog så “gode” at de kun kan vælge lysets vej, hvorimod nogle af karakterne er så onde, at de kun kan vælge mørkets vej.

Historien i spillet omhandler T-Energy, som er kraften i alt, så den der kontrollerer T-Energyen kontrollerer alt. I starten var T-Energy kontrolleret af racen Seraphim, men over tid mindskedes deres interesse i verden og de gav kontrollen af T-energy videre til nogle højelvere og som vi alle ved: “Power corrupts” og det er her du kommer ind i billedet. Du er sendt ud for at genskabe kontrollen over T-Energyen, men spørgsmålet er så om du vil bruge kraften til noget godt eller ondt.

Småfejl plager spillet, fx når man skal aflevere en ting til én som man har udført et quest for og han så vandrer videre, når man har fået trykket på ham og endda går ind i sit hus imens han skulle snakke til dig. Ligeledes byvagter, som tilsyneladende er bedre udrustet end dig selv, lader fjender gå lige forbi dem og hjælper ikke, når du slås mod fjenderne. En anden ting kan være når man pludselig står på undersiden af broen, som man før stod på oversiden af, det ødelægger noget af indlevelsen i spillet.

Vedrørende userinterfacet har man også truffet nogle underlige beslutninger, fx når man åbner sin inventory, så kan man se alt, hvad man har på af udstyr, så man nemt kan se, hvad det er for en hjelm og rustning man har på. Ens våben optræder dog kun som en informationslinie om hvad skade det giver osv. og her skal man højreklikke på det våben, man ønsker at benytte, hvorimod de andre ting, som man har på, skal man føre op til der, hvor det passer til på kroppen. Jeg savner desuden også adgang til control menuen mens jeg spiller spillet, i stedet for er jeg nødt til at gå ud til hovedmenuen og ud af mit spil for at se hvordan controls er sat op. Ligeledes når jeg trykker på Esc og får menuen frem, hvor jeg kan vælge at gemme mit spil for derefter at forlade spillet, er der også en mulighed for at fortsætte spillet, men den formulering kan godt snyde spilleren, for bag menuen er spillet stadigvæk i gang, du tager altså fortsat skade imens du har menuen fremme.

På lydsiden står bandet Blind Guardian for titelsangen til spillet, som bliver brugt i introduktionsvideoen og hvis navnet Blind Guardian lyder bekendt, så er det højt sandsynlig, fordi du har hørt et par af deres Metal-numre fra pladen “Nightfall in Middle-Earth”, en plade baseret på mytologien i Lord of the Rings universet. Stemmeskuespillet i spillet er veludført og flere gange ret morsomt, når det altså bruges, da der tit bare er skrevet dialog. Den grafiske stil er også mere hen i World of Warcraft stilen, frem for den brune-farvepalette som rigtig mange spil benytter sig af for tiden og dette gør spillet friskt og indbydende og det passer også perfekt til den tone der ellers er i spillet.

Når man kigger væk fra fejlene, så er det en hel klassisk dungeon-crawler spil ala Diablo. Du kommer til at hamre løs på den venstre musetast, selvom du godt ved det er mest effektivt bare at holde knappen inde, så hvis du er fan spil som Diablo eller Titan Quest og leder efter et nyt spil i samme stil, så skal Sacred 2 helt klart på ønskelisten, for der er rigtig mange timer gemt i dette spil med det rige udvalg af sidequests undervejs.