Mass Effect 2 indfrier alle de forventninger, der var til det, men samtidig så bevæger den sig så meget fremad, at man nu står måbende tilbage. 1’eren havde nogle småskavanker, såsom lidt trægt kampsystem, kedelige bilsekvenser og absurd langsomme elevatorsekvenser. Alle disse problemer er væk og mange elementer er blevet strømlinet i Mass Effect 2.

Musikken er helt enestående, og tankerne ledes ofte hen på Vangelis soundtrack til Blade Runner, og det siger ikke så lidt om kvaliteten af soundtracket til dette spil. Dialogen er indtalt med en ekstrem dedikation fra alle skuespillerne. Dette gør, at de valg du foretager i en samtale føles som ægte dilemmaer og når op i filmiske proportioner, hvilket giver en utrolig stor indlevelse i spillet, når du kan mærke reaktionen i stemmeføringen.

Muligheden for at importere sin Mass Effect 1 karakter, giver så meget ekstra dybde til dem som har brugt lang tid på at fordybe sig i Biowares sci-fi univers. Allerede fra første scene, hvor du vælger at importere din karakter, har dine tidligere valg i Mass Effect 1 betydning for historien fra du starter Mass Effect 2. Det er dog ikke af så stor betydning, som man kunne have håbet på, men det er en god balancegang som Bioware rammer, for nye spillere føler ikke noget fravær uden en Mass Effect 1 savegame, men dem med Mass Effect 1 savegames føler alligevel en utrolig ekstra dybde i spillet.

Mængden af action er afpasset sådan, at alle kan være med, dels dem der er vilde med FPS, men også de mere traditionelle RPG fans har mulighed for at vælge Casual mode, hvor fjenderne bliver lettere, så der kan fokuseres på historien – og til dem der også vil have lidt ekstra udfordring i kamp, de kan skrue op for sværhedsgraden. Der hvor rollespilleren måske kan savne noget er i karakteropbygningen, hvor der kun er få muligheder for specialisering og samtidig er der ikke mulighed for at opgradere våben som i 1’eren, først synes man, det er ærgerligt, men man indser hurtigt, hvor godt det alligevel fungerer i Mass Effect 2.

Dine valg i samtaler påvirker hvordan andre i din gruppe ser på dig, og du indser hurtigt, at der ikke er nogen rigtig vej, ethvert valg er et fravalg og det som du troede var den rigtige beslutning, kan vise sig at have katastrofale følger. Du bliver konstant revet med i historien, når du skal træffe hårde moralske valg. Samtidig er der igen også muligheden for at indlede romantiske forhold til dem på dit hold eller være tro mod dit romantiske bekendtskab for 1’eren. Det skal ikke ses som et gimmick for at få omtale, at der er meget bløde sex-scener med, det passer perfekt til historien og giver spillet den dybde, som man ellers kun kender fra film eller bøger. Det er et kæmpe skridt fremad for computerspil mediet.

Det er også rart at se hvordan Bioware næsten har overlyttet til kritikken af Mass Effect 1. Væk er bl.a. sekvenserne, hvor man skal køre i Mako’en, når man lander på en planet og væk er også elevatorsekvenserne, da det var en gåde for mange, hvordan elevatorer i fremtiden kunne køre ved halv hastighed af dem vi har nu. Den lidt klodsede styring i 1’eren er ligeledes væk, kampene foregår næsten i Gears of War stil, selvom der er langt op til Epic Games, men kampene føles nu ikke længere halvklodsede, men meget flydende.

Det er underligt at sidde med et spil, som er udgivet i starten af året, endda dette årti, og som man ikke kan være i tvivl om bliver årets spil og en af de mest mindeværdige spil i lang tid fremover.

Alt er gået op i en højere enhed for Bioware. Der er ingen over og ingen ved siden af Mass Effect 2.