Zombier har aldrig været så kommercielt populære som nu. Alle vil have en bid af hjernen, både hos filmbranchen, tvkanalerne og spilindustrien, og personligt frygter jeg at hele zombie-cirkusset på et tidspunkt fortærer sig selv i en blodpøl af skødesløs profitmaksimering. Men indtil da… – indtil da kan zombiefans blot nyde den ene underholdende zombieproduktion efter den anden. Værre er det ikke.

På spilfronten har zombiegenren almindeligvis været kendetegnet som tredjeperson skydespil, eks. “Resident Evil” og “Dead Rising”, eller som førsteperson skydespil, eks. “Left 4 Dead” og “House of the Dead”. Men der findes andre synsvinkler. Det seneste “Lara Croft and the Guardian of Light” forsøgte sig med en old-school, distanceret og isometrisk synsvinkel, som viser sig også er et glimrende perspektiv til zombiegenrens seneste påfund: “Dead Nation” – et spil du ikke finder på hylderne i spilbutikkerne, for det kan kun downloades i PlayStation Store.

“Dead Nation” kaster et blik tilbage på tiden i den gamle arkadehal, genopdager glæden ved at spille – og moderniserer så hele apparatet så det passer til nutidens survival horror. Synsvinklen er som et klassisk arcadespil, hvor spilleren ser sin avatar fra en vis distance og kan danne sig et overblik over hele nærområdet. Man kan enten være en typisk G.I. Joe eller en G.I. Jane med sædvanlige hævnmotiver efter en zombie-epedimi. “They killed everyone I love. Now I want revenge”. Godt så. – Grib gøbben og lad os komme igang…

Selv med det olympiske blik, viser det sig at udsynet alligevel er begrænset. I en dekonstrueret storby kan der gemme sig mange ting – især når man vælger at jage zombier om aftenen, kun med en svag lommelygte til hjælps. Det flyder med affald og gadelygterne er svage, så ofte spotter man først zombierne når de er på tæt hold. “Dead Nation” er alligevel ikke en no-brainer, for spæner man gennem gaden, som en overkåd freelance cowboy, risikerer man at blive zombiernes måltid. Spilleren skal have hjernen med under armen, for “Dead Nation” indbyder til at eksperimentere med forskellige metoder.

Tricket er at bruge omgivelserne til sin fordel og lige gennemtænke idéen, inden man plaffer løs. Favoritten er et solidt skud på en bilalarm, som zombierne tiltrækkes af – og som sekunder efter eksploderer og tager ti zombier med sig. Eller få zombierne til at stille sig op på stribe, så du kan affyre et super-charge skud gennem dem alle på én gang. Desværre indfinder der sig en vis monotom spillestil, som ofte går ud på at lure zombierne ud af mørket, og derefter nakke dem ned, mens man går baglæns. Lidt frem og lidt tilbage i et tempo som kan virke lidt langtrukken. Heldigvis bliver spilleren momentvis fanget i sektioner, hvor zombierne omringer dig med en knibtangsmanøvre. Når forholdet mellem antal zombier og din ammuniation tydeligvis ikke stemmer overens, så må man tænke i andre strategier og bruge omgivelserne.

Når man skyder er bevægelses- og din skyderetningen uafhængige fra hinanden. Man kan løbe baglæns, mens der skyder forlæns. Det giver nogle ekstra chancer for overlevelse når en overlegen frådende zombie-hær nærmer sig, men dels bidrager det også med noget coolness-faktor. Der er gode muligheder for at udvikle et personligt bevægelses- og skydemønster, men skudsalverne får helt nye potentialer når du inviterer en ven med til zombie-massakren.

En co-op spilmode tager toppen af uhyggen, når man som eneste overlevende står alene i storbyens mørke, men tilgengæld giver det anledning til nye samarbejdsmuligheder og jonglering med zombier. Lad den ene spiller plaffe løs på zombier, mens den anden løser forhindringer, eller vælg individuelle ruter, for at overrumple en gruppe intetanende zombier. Den sociale barriere i “Dead Nation” er tilgivende: Det kan være svært at samle ti venner til en fordrukken SingStar fest, men det er ikke svært at opdrive en enkelt skyde-buddy som vil meje zombier ned en tilfældig hverdag. Du kender sikker én.

“Dead Nation” har online i blodårene, for informationerne om de levende døde flyder ubesværet rundt i PSN netværket. Min dansk nationale ånd blev styrket ved synet af den globale leaderboard over hvilke lande som har flest zombie-kills på samvittigheden. I skrivende stund var vores lille land dræbt 65.584 zombier, men skydegale zombiejægere i Irland havde scoret førstepladsen. Man får lyst til at råbe: “Ask not what your country can do for you…”.

En lille tanke i baghovedet spørger: Hvorfor er “Dead Nation” kun et PSN spil, for det ligner en værdig titel til butikshylderne. Godt spørgsmål, for med simple indgreb ville det være en full blown stortitel. Eneste anke er at spilpakken, samlet set, kunne bruge noget mere dybde, bredere indhold og lidt flere interaktive elementer på banerne. Noget som kunne holde den monotome spillestil lidt på afstand – et bredere våbenarsenel for eksempel. “Dead Nation” er alligevel et nyankommet solidt spilbrand inden for zombiegenren, og bliver måske en storstilet repræsentant inden for download-spil til PlayStation 3. Seriøst – hvis du aldrig har været på visit i PlayStation Store, så er her en glimrende årsag.