Danske Bright Star Studios formår at skabe success med deres lovende spil Ember Sword, selvom at det endnu ikke er officielt udgivet.

Bright Star Studios startede i 2018 i Grenå via Game Hub Denmark, og derefter er det gået med raketfart for dem. Virksomheden har nu base i Filmbyen i Århus, og planlægger endvidere også base i København. De er vokset til over 15 ansatte i Danmark (herunder bl.a folk fra Blizzard Entertainment, der tidligere har arbejdet med World of Warcraft), og på verdensplan 25 ansatte, der alle arbejder med spillet Ember Sword.

Ember Sword er et digitalt spilunivers i stil med det populære World of Warcraft. Spillet skiller sig markant ud ved at tillade spillerne at handle med de genstande de finder i spillet. Spilleren får også mulighed for at købe og eje et stykke digitalt land der giver medbestemmelse over spilverden i Ember Sword. Ember Sword er lavet i Bright Star Studios egen game engine og bliver gratis at spille.

Efter næsten 3 års udvikling sikrede Bright Star Studios i februar 2021, en investering på 12 millioner kroner fra 9 internationale investorer. Derefter kom der rigtig fart i udviklingen, og allerede i maj måned blev det muligt for Århus-virksomheden at starte med salg af land i deres spil. Den første salgs runde skabte stor interesse blandt spil fans fra hele verden, som var ivrige i at eje en del at landet i Ember Sword. 7% af spilverden blev sat til salg, og der var udsolgt på lidt under 7 timer. Det viste sig også at det land der blev solgt blev handlet mellem spillerne for 4-10x prisen, som det originalt blev sat til salg for.

Siden er yderligere land sat til salg, og vil fortsat være til salg frem til udgangen af juli måned, og i forbindelse med anden salgsrunde er der i skrivende stund en købekraft på en værdi af mere end 52 millioner dollars, og beløbet stiger stadig. Beløbet forventes at runde 100 millioner inden salget stopper. Læs meget mere herom: https://medium.com/embersword/community-land-sale-announcement-9798f8ae9640

“Spillerne glæder sig helt vildt til at kunne være med til at styre en hel spilverden, og vi ser meget frem til at udgive spillet”, siger Mark Laursen, direktør i Bright Star Studios.

De mange millioner kroner firmaet har tjent og fået investeret, gør det til et af de største crowdfunding succeser i den danske spilindustri. Pengene skal nu bruges til bl.a. at hente flere internationale talenter til Bright Star Studios som nu har over 15 åbne stillingsopslag.

“Med Ember Sword demokratiserer vi spil økonomien så spillerne kan købe og sælge alle de mest værdifulde digitale genstande de finder i vores spil for rigtige penge uden at være bange for at blive snydt. Dog er det ikke Pay2Win hvilket betyder at man ikke kan købe sig til stærkere våben, men derimod land, kosmetikken, lyde, effekter, hatte, kæledyr og så videre”, forklarer Mark Laursen, stifter og direktør i Bright Star Studios.

Mark Laursen, direktør i Bright Star Studios

Ember Sword er et gratis MMORPG spil, som stadig er på et tidligt stadie i udviklingen. Spillets underliggende teknologi gør at det kan starte på under 5 sekunder uden lange ventetider, og på alle platforme, selv i din browser. Ember Sword udgives sidst i 2022, med en åben beta som starter næste år.

Ember Sword opdateres løbende. Mere information om spillet kan findes på den officielle hjemmeside.

Om Bright Star Studios

Bright Star Studios er et passioneret hold af prisvindende entreprenører, tidligere Esport professionelle, verdensmestre, spilindustri veteraner og MMO-fanatikere, som skaber en ny vej frem for MMORPG-genren på tværs af pc, browser og mobil gennem en moderne omskrivning af spilbranchen forretningsmodeller til fordel for brugeren, spændende gameplay og øjeblikkelig spilbarhed. Ember Sword er et kærlighedsbrev til MMORPG-spillere over hele verden.

Om Ember Sword

Ember Sword er en sammensmeltning af den hurtige spillestil fra aRPG kombineret med den isometriske vinkel og konkurrenceminded kampstil i MOBA, sat i et vedvarende MMORPG-fantasiunivers. Ember Sword er et banebrydende nyt MMORPG-økosystem for ejerskab af varer i spil og handel mellem spillere uden at man kan blive snyd, bygget på 3 kerneprincipper:

  • Decentraliseret ejerskab af kosmetiske genstande og premium valuta
  • Et system, der stopper svindel med handel med kosmetiske genstande
  • Ingen begrænsninger, hvilket betyder at kosmetiske genstande frit kan handles i spillet såvel som på tredjeparts markeder